aoc logo 246

 

Kabeclassic 470xl presse 310117 01

Efter 3 års samarbejde mellem Kabe/Intercamp og Peer Neslein fra Campingferie.dk er aftalen udløbet ved årsskiftet. Aftalen fokuserede meget på Kabe i den eksklusive prisklasse samt masser af udstyr til vognen. Peer har gennemført flere spektakulære campingture, som bl.a. Atlanterhavsvejen, en vintertur til Nordkapp samt en række mere almindelige campingture.

Ny aftale og spændende projekter på vej

Parterne har netop indgået en ny 2-årig aftale. Man kan sige, at Peer vender tilbage til rødderne, idet han i 2001 fik idéen til Ekspedition Polarcirklen, hvor han fulgte Polarcirklen fra den russiske grænse gennem Finland, Sverige og Norge til Polarcirklen forsvinder ud over Norske havet. Den tur blev gennemført i en Kabe Briljant og var det første samarbejde mellem Kabe/Intercamp og Peer Neslein.

I forbindelse med den nye aftale kører Peer Neslein i den mindste, smalleste og billigste Kabe. Den nye vogn er en Kabe Classic 470. Det betyder at Peer stort set vender tilbage til en vogn i stil med den første tilbage i 2001.

Kabeclassic 470xl presse 310117 02Kabe Classic 470

Kør fra din forhandler og direkte på vintercamping

Planen er at understrege, at Kabe Classic er en campingvogn med de samme kendte helårsegenskaber som i de dyrere Kabe modeller. Idéen med dette nye Kabe projekt er ligeledes at fortælle, at man som campist kan hente sin nye Kabe hos en forhandler og køre direkte på vintercamping, uden at begynde at tænke på optimering af vand- og varmesystemer - det er nemlig standard på Kabe.

I løbet af de kommende 2 år vil der blive gennemført en række aktiviteter, spændende campingture og almindelige ferieture. Dette sker for at understrege, at Kabe Classic er den perfekte vogn for familien, der ønsker en helårsvogn, som kan klare alt fra streng frost i Skandinavien til høje varmegrader i det sydlige Europa.

Kurs mod Polarcirklen

Startskuddet til Peers første tur i hans nye Kabe Classic 470 lyder søndag den 29. januar 2017, hvor målet er Polarcirklen og Ishotellet i Jullasjärvi ca. 1.800 km længere mod nord.

Turen bliver gennemført af Peer Neslein og hans kollega Mads Nielsen, som begge er fra Campingferie.dk. De vil hver dag lægge reportager, fotos, informationer og filmklip på de sociale medier samt på Campingferie.dk.

Mød Peer og Mads på feriemessen i Herning

Efter turen vil Peer Neslein og Mads Nielsen stå på Kabe standen i Herning i forbindelse med Ferie for Alle og vise filmklip fra den spændende tur, samt give gode råd til både kommende og etablerede Kabe campister. (De træffes hver dag kl. 10-12 og 14-16).


Se mere på Kabe.dk

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information