aoc logo 246

 

2019 er året, hvor Henne Strand Camping & Resort sammen med sine gæster kan fejre 60 års jubilæum. Derfor inviteres såvel nuværende, nye gæster og alle interesserede til særlige oplevelser, der kommer til at handle om øl-glæde ved flere arrangementer igennem 2019.

 

”Vi synes, at et 60 års jubilæum er værd at fejre. Spørgsmålet var bare hvordan?”, siger Tina og Peder Kristensen, indehaver af Henne Strand Camping & Resort nær Esbjerg. ”Vi har så valgt at inddrage vores gæster mest muligt og i øvrigt fortsætte den øl-tradition, som vi etablerede i 2016. Nu gør vi det med fire arrangementer hen over foråret, hvor vores gæster kan engagere sig i og følge tilblivelsen af den nye jubilæums-øl. Samtidig er der også et mindre historisk perspektiv, hvor vi ser tilbage på camping og turisme her i området”, forklarer Tina og Peder Kristensen.

Allerede den 13. april går det løs i samarbejde med brygmester, Mads Jensen. Han serverer de første prøve-bryg som smagsprøver, der skal danne grundlag for at gæsterne kan give deres meninger til kende.

Øl-stemning på Henne Strand CampingØl-stemning på Henne Strand Camping

Indflydelse på øl-etiketten

I perioden fra den 15. april til den 25. april kan gæsterne give udtryk for, hvilken jubilæumsetikette, der skal anvendes på Henne Strand Camping & Resorts 60 års jubilæums-øl. Det sker ved en afstemning via Facebook. Derefter inviteres der til øl-træf den 18. maj, hvor gæsterne kan møde lokale mikro-bryggere og øl-entusiaster til en fælles øl-smagning. Om aftenen er der en spisning, musik og brygmester Mads Jensens øl-menu tilsat live musik.

Øl-glæde arrangementerne kulminerer den 25. maj, hvor det nye bryg lanceres og kan smages. Der er tale om et frokost/eftermiddagsarrangement, hvor brygmester Mads Jensen serverer den nye øl, som ingen endnu kender hverken navn eller smagen på. Desuden er der mulighed for at købe små lækre frokostretter, opleve indslag om camping og turisme for området tilbage fra 1950’erne. Dertil nydes den nye øl og musikalsk underholdning.

Sanselighed med høj kvalitet

Henne Strand Camping & Resort er placeret i skønne omgivelser, hvor naturen bærer præg af Vesterhavet, Blaabjerg Klitplantage, smukke skove og grønne områder samt Lyngbo hede. Alt sammen en naturlig del af et attraktivt område, hvor sanserne kan få frit spil. Gennem de seneste år har pladsen udviklet sine overnatningsmuligheder, der nu omfatter en ny hyttetype, kaldet Lærkereder.

Klitterne ved Henne Strand CampingKlitterne ved Henne Strand Camping

De cirkelformede Lærkereder kan huse op til to personer – og har med sit unikke, runde design et autentisk udtryk. Udtrykket styrkes blandt andet i valget af materialer. Lærkerederne er bygget i sibirisk lærketræ og i selve konstruktionen er der lagt vægt på en æstetisk udformning. Selve boligen er omkranset af valset cortenhegn, der indrammer Lærkeredernes terrasse og beskytter mod vestenvinden. Lærkerederne har et dejligt rum med særskilt badeværelse og sauna – og på den intime terrasse finder man en spa og udepejs.

En af Lærkeredderne på Henne Strand CampingEn af Lærkeredderne på Henne Strand Camping

”De nye Lærkereder er en klar succes. Bookingerne er strømmet ind og næsten alle ferier, helligdage og weekender optaget. Kun på hverdage har vi mulighed for at tilbyde overnatning i de unikke Lærkereder”, slutter Tina og Peder Kristensen.

Læs mere om ”Skummende øl-glæde”: https://www.hennestrandcamping.dk/oplevelser/60-aars-jubilaeum/

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information