aoc logo 246

 

Opgradering af stangsæt med IsaFix

Har man et stangsæt til sit Isabella fortelt af med fiberstænger, kan man selv udskifte de gamle klem-beslag med nye IsaFix beslag. Og hvorfor så gøre det? Jo - det bliver både hurtigere og lettere at sætte fortelt op. Se her hvordan det gøres.

IsaFix beslag kan monteres på Isabellas glasfiberstel helt tilbage fra 1985, og du kan som sagt gøre det selv. Det tager under et minut at udskifte et beslag - uden brug af værktøj.

Mange vil måske mene, at der ingen grund er til at udskifte de gamle klem-beslag med vingemøtrikker med de nye IsaFix. Og det kan de have ret i. Men der er nu nogle fordele ved at skifte til de nye beslag.

Vi oplevede flere gange, at gevindet i vingemøtrikkerne blev ødelagt, ved at vi spændte dem for hårdt. Nye møtrikker kan købes i næsten alle campingbutikker, men alligevel... det var møg-irriterende hver gang det skete. Vi oplevede også at vi måtte efterspænde vingemøtrikkerne, hvis teltet havde været oppe i kraftig blæst. Indrømmet - det er små ting, men alligevel...

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Vores stangsæt havde de 'gamle' klem-beslag med vingemøtrikker

Sidste efterår fik vi brug for to ekstra verandastænger, og købte disse med de nye IsaFix beslag. Allerede første gang vi satte stængerne op i vores fortelt, var vi solgt. Det var simpelthen så let og så hurtigt at sætte dem op og spænde dem. Ikke noget med at stå og dreje på en vingemøtrik for at spænde beslaget - næ, spænd stangen ud, tryk håndtaget ind til det siger 'klik', og stangen er låst. Lettere bliver det ikke.

Vi bestemte os for at udskifte alle de gamle klem-beslag med vingemøstrikker til nye IsaFix-beslag. Det er let og man kan selv gøre det.

IsaFix-beslag kan købes hos de fleste forhandlere af Isabellas fortelte. De er tre beslag i en pakke, og priser er ca. 145,- kr. for en pakke.

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Pakke med 3 IsaFix-beslag til ca. 145,- kr.

Her kan du se - trin for trin - hvordan beslagene udskiftes

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Fjern først vingemøtrik og den tilhørende bolt

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Træk det inderste rør ud af teleskop-røret.

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Vrid det gamle beslag af. Beslaget er kun presset ned over røret, og er ikke limet. Det kan derfor vrides/trækkes uden brug af værktøj.

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Pres det nye IsaFix-beslag ned over røret. Vær sikker på, at beslaget kommer helt ned over røret og at røret presses helt i bund på beslaget.

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Sæt den tynde stang tilbage i teleskop-røret, og stangen er klar til brug

Det var det. IsaFix-beslaget er kalibreret fra fabrikken, og er klar til brug (om nødvendigt kan det efterjusteres med en skruetrækker).

Som nævnt er det legende let at spænde teleskostangen med de nye IsaFix-beslag. Der er gjort plads til ens tommelfinger, så det er let at holde stange udspændt i det korte øjeblik, det tager at låse udtrækket fast.

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Bemærk den rillede plade til at støde tommelfingeren imod.

Når stangen er udspændt, trykkes låse-håndtaget ned indtil man hører et lille klik - og så er stangen låst.

Opgradering af stangsæt med IsaFix
Låse-håndtaget ned indtil man hører et lille klik, og så er stangen låst

Har man et stangsæt med klem-beslag med vingemøtrikker, og man glad for det, er der ingen grund til at udskifte beslagene. Men har man først prøvet de nye IsaFix-beslag, så er det svært at lade være.

Links:
Relevante Link(s) : Isabella

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information