aoc logo 246

 

Flere steder i landet kan du nyde de smukke naturområder fra vandsiden – blandt andet ved Gudenåen, hvor der opleves stor interesse for kanoferier denne sommer.

Det tyder på, at mange i år vil synge ”Vi sejler op ad åen…” som en del af deres sommerferie. 

Danmarks længste å, Gudenåen, er med sine omkring 160 km et oplagt mål for en kanoferie. Her melder kanoudlejningerne om mere end 50 procent større efterspørgsel på kanoer end på samme tidspunkt de seneste tre år på den populære 40 km strækning Tørring-Klostermølle. 

Gudenåen er blot et af de steder i landet, hvor du kan nyde de statslige naturområder fra vandsiden. 

- Mange af os skal holde sommerferien herhjemme i år, og det er en helt unik oplevelse at padle ud i det blå. Vandets lys og padlens rolige skvulp er en perfekt kulisse til at komme helt tæt på naturen og se dyr, planter og landskaber fra et helt nyt perspektiv. Derfor kan jeg kun opfordre alle til at prøve en eller flere dage på vandet i det danske sommerland, siger miljøminister Lea Wermelin. 

Du vælger selv, om du vil tage en dagstur i kano, eller du har mod på en kanotur over flere dage med overnatninger på campingpladser eller de primitive overnatningspladser i de statslige naturområder. 

På udinaturen.dk kan du finde isætningssteder til kano og kajak i hele Danmark og rastesteder, hvor du kan nyde et tiltrængt hvil eller en overnatning efter en lang dags padlen. 

- Kanoture indbyder til mange aktive timer under åben himmel, hvor der er tid og rum til at snakke sammen eller bare være stille og nyde naturen. Det er for alle, store som små, og det kræver ikke store forudsætninger. Det er nemt at have telt og andet bagage med, og der er plads til børn i midten. Til gengæld er der garanti for store armmuskler og gode ferieminder, siger Lea Wermelin. 

I de statslige naturområder langs åerne steder er der rig mulighed for at kombinere kanoturen med oplevelser i de mange forskellige skove og naturområder undervejs.  

Husk altid at tjekke de lokale sejladsregler, før du begiver dig ud på vandet. Her kan udlejningsfirmaerne også være behjælpelige. 

Oplev de statslige naturområder fra vandsiden

I de statslige naturområder langs åerne er der ekstra gode muligheder for at gå i land og opleve naturen, overnatte eller blot nyde sin frokost på et bord/bænkesæt. 

Jylland:
Uggerby Plantage (Uggerby Å)
Silkeborgskovene (Gudenåen)
Hjermind Skov (Gudenåen)
Rold Skov (Lindenborg Å)
Skjern Enge (Skjern Å)

Sjælland:
Nørreskov (Mølleåen)
Gribskov (Esrum Sø)
Tystrup-Bavelse (Susåen)
Jægersborg Dyrehave og Hegn (Mølleåen)
Arresødalskovene, Avderød Skov (Arresø)

Tal og fakta:

  • Find isætningssteder til kano og kajak og rastesteder på www.udinaturen.dk
  • Gudenåen er landets mest benyttede kanostræk. På strækningen Tørring-Klostermølle, der åbner for sejlads 16. juni, er der mere end 50 procent større efterspørgsel på udlejningssejlads, end tilfældet var på samme tidspunkt i årene 2017, 2018 og 2019.
  • Overalt gælder det ved søer og vandløb, at man skal passe på naturen, undgå sejlads i rørskove og skåne brinkerne ved landgang. Som udgangspunkt er søer og vandløb åbne for sejlads med småfartøjer uden motor, hvis det ikke er til skade for vandløbet eller for andres jagt eller fiskeri. Det gælder dog ikke, hvis vandløbsmyndighederne har lavet andre regler.
  • Husk altid at tjekke de lokale regler, før du begiver dig ud på vandet. Spørg bådudlejer eller søg på den pågældende kommunes sejladsregler.
  • For Gudenåen kan du se alle regler på sejladspaagudenaaen.dk
  • Du skal kunne svømme og have nogle grundlæggende færdigheder, så du kan styre kanoen. Dem kan du læse om hos Søsportens sikkerhedsråd.
  • Man skal stadig huske at holde afstand til andre og finde et andet sted at sætte sit fartøj i, hvis der er for mange mennesker, når man kommer frem. 

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information