aoc logo 246

 

dfds presse 012 oslo 01

Stockholm er danskernes nordiske storbyfavorit. Men alligevel fungerer Oslo som en magnet på danskerne. Således er Oslo den nordiske storby, uden for Danmark, som flest danskere har besøgt. Hele 69 pct. af danskerne har allerede besøgt Oslo – og det er specielt den norske gæstfrihed og naturoplevelserne, der tiltrækker danskerne.

Stockholm vinder dog danskernes gunst, når det handler om shopping og kultur. Mens Helsinki ikke rigtigt rykker i danskerne. Det viser ny undersøgelse for DFDS Seaways.

Holmenkollen, Nobels Fredssenter og Oslos operahus. Oslo er den by i Norden, som flest danskere på et tidspunkt i deres liv har besøgt. Således har 69 pct. oplevet Norges hovedstad. Næsten lige så mange (66 pct.) har været på besøg i Malmø. Hver anden (55 pct.) har besøgt Göteborg, og 44 pct. har været i Stockholm, mens kun 20 pct. af danskerne har sat fod i Helsinki.

Det viser en ny undersøgelse foretaget for DFDS Seways blandt 1.484 danskere.

Overraskende Oslo

At Oslo er så populær blandt danskerne kommer bag på en af de rejsearrangører, der transporterer en del af de besøgende til Oslo.

”Vi kan naturligvis sagtens se åbenlyse fordele ved at besøge Oslo. Men vi er overraskede over, at så mange danskere alligevel har besøgt Oslo. Når vi dog ser på, at vi, som blot en af rejseudbyderne, transporterede 125.000 danskere til Oslo sidste år, så giver det alligevel god mening,” fortæller Kim Heiberg, Landechef for DFDS Seaways.

Oslos operahus

Faktisk har knap hver tiende dansker (7 pct.) besøgt Oslo mere end ti gange i deres liv.

Stockholm er foretrukket, selvom flere har været i Oslo

Til trods for, at Oslo er den mest besøgte nordiske storby blandt danskerne, løber Stockholm dog med en kneben sejr, når danskerne skal kåre deres nordiske favorit storby. Dette til trods for, at kun knap hver anden (44 pct.) har sat fod i Stockholm.

Således foretrækker knap hver fjerde (23 pct.) Stockholm blandt de nordiske storbyer. Mens hver femte (20 pct.) giver Oslo deres stemme. Nederst på listen er igen den finske hovedstad, som kun er favorit blandt 3 pct. af danskerne.

Gæstfrie nordmænd – shoppingvenlige Stockholm

Noget af det, der tilsyneladende lokker danskerne til at besøge netop Oslo, er nordmændenes gæstfrihed. Således mener knap hver anden (43 pct.), at Oslo er den bedste hovedstad i Norden, når det handler om at få besøgende til at føle sig velkomne. Finnernes gæstfrihed sættes der omvendt ikke meget lid til blandt danskerne. Kun 6 pct. mener, Helsinki har de mest gæstfrie indbyggere.

Herudover mener hver anden (51 pct.), at Oslo tilbyder de bedste naturoplevelser. Mens Stochholm blandt andet vurderes bedst til shopping (39 pct.) og kultur (55 pct.).

Oplev Oslo

For de danskere, der drømmer om Oslo, har DFDS Seaways netop lanceret et oplevelsessite, som udelukkende handler om Oslo, og som fortæller om byens muligheder. Se mere på Oplev Oslo

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information