aoc logo 246

 

Rumnien Clarajan 300918 01

Tredje del af Clara og Jans beretning om deres campingtur til Rumænien omhandler bl.a. besøg på et slot der kaldes Draculas slot.

Næste dag kørte vi til Bran hvor campingpladsen Vampire ligger. På denne strækning, så vi mange gravpladser der var meget dårligt holdt, faktisk slet ikke. Kun pyntet med plastik kranse, men dette er ens for hele landet.

Denne campingplads er en bedre plads efter Rumænske forhold, og igen rent og masser af varmt vand.

Rumnien Clarajan 300918 02 En af mange hestevogne, bemærk nummerplade. Ved ikke om det er obligatorisk.

Rumnien Clarajan 300918 03I alle små byer var der mindst to storkereder med unger.

Rumnien Clarajan 300918 04Flyveskole for ungerne

Formålet med at ligge på Vampire camping var selvfølgelig at besøge Draculas slot, der ligger i byen.

Rumnien Clarajan 300918 05Lidt af pladsen, hvor der også kommer mange teltcampister.

Rumnien Clarajan 300918 06Stor overdækket plads med borde og bænke samt stik til opladning. Godt i regnvejr.

Om aftenen på ankomstdagen spiste vi på en lille hyggelig restaurant tæt på campingpladsen. Pris for to retters mad og drikkevarer 50,00 kr./person – så det må siges at være overkommeligt.

Rumnien Clarajan 300918 07Bran slot

Draculas slot, Bran Castel er et turiststed. Masser af boder med både lokale og Kina ting. Selve slottet er et kongeslot bygget i 1377. Det har senest været beboet af dronning Marie fra omkring 1920, der fik det istandsat. fra 1957 har det været et museum. I dag er det restaureret og mest møbleret med ting fra omkring Dronning Maries tid.

Rumnien Clarajan 300918 08Vejen op til slottet. Absolut ikke for gangbesværet.

Rumnien Clarajan 300918 09Udsigt over byen

Rumnien Clarajan 300918 10Udsigt til slotsgården

Dracula har måske været på besøg på slottet, men det var ikke her han spiddede sine fjender og boede. At det skulle være Draculas slot er blot en skrøne eller et turisttrick, men det er nu alligevel et besøg værd.

Rumnien Clarajan 300918 11By skilt

Bracov er en af Rumæniens større byer og ligger ca. 30 km fra campingpladsen. Vi kørte ind til byen og fandt en lukket parkeringsplads lige ved den Sorte kirke.

Pris for 4 timer ca. 20 kr. De øvrige tog den lokale bus, som de sagde var en oplevelsesrig tur og absolut ikke for folk med dårlig ryg.

Rumnien Clarajan 300918 12Den Sorte kirke tæt på

Vi var inde og se den Sorte kirke. Navnet stammer fra en stor brand, der efterlod kirken og inventaret meget sort. For et lille beløb som du selv bestemmer, kan du få en guidet tur rundt inde i kirken. Guiderne er studerende, og de kunne fortælle mange ting om kirken.

Rumnien Clarajan 300918 13Torve pladsen

Rumnien Clarajan 300918 14Desværre ser mange af byens gamle huse sådan ud.

Rumnien Clarajan 300918 15En elektrikers mareridt, synet absolut ikke unormalt, man bruger ledningen i den længde den er.

Rumnien Clarajan 300918 16Den nye by

Dagen oprandt hvor vi skulle køre mod vores sidste campingplads i Rumænien. En tur på ca. 250 km. Campingpladsen ligger længere mod nordvest. I byen Turda. Da to forskellige GPSer og et kort ikke duede i en rundkørsel, fik vi en oplevelse de andre ikke fik og kom forbi et Rumænsk fængsel.

Jeg respekterede forbuddet mod fotografering af fængslet, da der var flere vagttårne med meget bevæbnet vagter og deres vagthunde. Oana, vores tur leder fra Rumænien, har aldrig vidst hvor fængslerne ligger i Rumænien.

Rumnien Clarajan 300918 17Landsby med boder.

Rumnien Clarajan 300918 18Hestevogn

Rumnien Clarajan 300918 19Ujævn vej. P.S. pas på jernbaneoverskæringer, de er lige så slemme.

Videre gennem små landsbyer og ud på mindre veje hvor hullerne var så store at vi kunne gemme hele vogntoget i dem. Det var en fordel for holdet der kørte bagved at vi kørte foran. Så kunne de se hvor de skulle passe ekstra på. Men vi nåede alle helskindet igennem den strækning, med lidt om rokering af tingene inde i campingvognen måske, da den hoppede og dansede meget bag bilen.

Vi holdt os på E 60 op til Tagarmures og videre til Turda. Dette var også en meget flot tur, med hårnålesving og op og ned.

Rumnien Clarajan 300918 20Ikke megen trafik på den større vej, mange byer ser øde og forladt ud, kun de ”gamle” ses i gadebilledet

Rumnien Clarajan 300918 21Nybyggeri kan nemt vare ti år, og mister man sit arbejde og ikke har råd til at arbejde videre med huset, forfalder det man har lavet hurtigt.

Igen ser vi mange ikke færdiggjorte huse, hvor ejerne arbejder i udlandet og når de kommer hjem med penge, bygges der videre på huset. Det er meget svært at låne penge i Rumænien til husbyggeri og hvis man får lov til at låne, er det meget dyrt.

Rumnien Clarajan 300918 22Roma bebyggelse

Rumnien Clarajan 300918 23Mere Roma bebyggelse

Noget vi har bemærket, er de meget store paladser der bygges i de små landsbyer. Det er desværre Romaer der med deres måde at skaffe penge på i Europa, har mulighed for at bygge disse prangende huse, samtidig med at de jager de fattige Rumænerne ud af deres små byer.

Husk du må aldrig kalde en fra Rumænien en Roma, uden du er sikker på, at de er det. Romaerne er også meget forhadte der.

Der er meget stor forskel på rig og fattig i landet.

Rumnien Clarajan 300918 24Forskellen er stor

Campingpladsen i Turda ligger lige bag ved lidt småindustri og kolonihave lignende område. Men den er heldigvis nem af finde med GPS.

Rumnien Clarajan 300918 25Værtsparret

Værtsparret har deres bolig her, omgivet af bl.a. valnøddetræer, heraf navnet De Oude Walnoot. Sikke en velkomst vi fik, åbne arme og utrolig hjælpsomhed.

Rumnien Clarajan 300918 26Pladsen

Rumnien Clarajan 300918 27Pladsen

Campingpladsen har masser af skyggepladser. Vi har stadig 30 grader og sol, skyerne lurede dog i det fjerne.

Rumnien Clarajan 300918 28Toilet og badeforhold.

På pladsen, der er to år gammel, er der opsat et flot hus med to stk. bade og toilet rum, samt et åbent køkken. Rigtig flot. Der er også en lille pool. 

På besøg i saltminen

Rumnien Clarajan 300918 29Slugten set langvejs fra.

Stede var valgt fordi vi skulle på besøg i saltminen i Turda. Samtidig havde de fra campingpladsen foreslået en tur til Cheile Turzii, en speciel naturlig slugt med op til 300 m. høje vægge og med en sti på ca. 3 km.

Rumnien Clarajan 300918 30Naturstien.

Området er et naturreservat, hvor der bl.a. er udsat truede sommerfuglearter. Der var igen bestilt en bus, så chaufførerne kunne slappe lidt af og vi kom godt rundt i området.

Rumnien Clarajan 300918 31Et af byens mange renoveringsprojekter

Rumnien Clarajan 300918 32Markeds pladsen

Herefter gik turen til Turda by hvor vi havde et stop så vi kunne se byen, et kraftig tordenvejr betød at vi spiste frokost der. Så kunne vi nemlig sidde i tørvejr. Derefter tilbage til bussen og igennem landskabet til Saltminen i Turda.

Rumnien Clarajan 300918 33Den gamle mine set fra oven.

Rumnien Clarajan 300918 34Minen med lys

Minen var nok ikke det vi havde forestillet os. Selve minen var lavet om til et forlystelses sted. Minigolf og andet spil og nederst mulighed for at sejle rundt i en båd. Det vi gerne ville se, var hvordan minen havde fungeret, det kunne man også, men som et lille museum gemt af vejen.

Rumnien Clarajan 300918 35Forretten

Turens afslutning i Rumænien blev fejret på spisestedet ved Saltminen, hvor den stod på Rumænske specialretter, Det var lækkert og igen billigt.

Tilbage til campingpladsen for at gøre klar til afrejsen tilbage til Ungarn, og afsked med et hold, der på grund af arbejde var nødt til at køre den hurtige vej hjem. Afsked med de mest venlige og hjælpsomme campingværter vi længe har mødt. Alle fik et knus og en pose valnødder til farvel.

Læs også: Campingtur til Rumænien – rejsen dernedCampingtur til Rumænien – Oplevelser for livet i RumænienPå campingtur til Rumænien - Camping Vampire og Draculas slotPå Campingtur til Rumænien - Farvel til Rumænien og turen hjem

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information