aoc logo 246

 

Adria Super Sonic tur

Nu er vi ved at nå til vejs ende på vores tur i en Adria Super Sonic. De næste 2 nætter skal vi bo på Camping Bled ved Bled søen i Slovenien. Bled ligger i den nordvestlige del af Slovenien er et utroligt smukt område med meget forskelligt at byde på.

Bled søen er ca. 2.2 km lang og 1.5 km bred. På det dybeste sted er søen ca. 30 meter dyb. En ting  der slog mig da vi kom over en bakkekam og søen lå for vores fod, var dens helt utrolige grønne farve. Søen ligger i 475 meters højde (over havet) og er omkranset af bjerge og grønne bakker på alle sider. Midt ude i søen ligger en lille ø, hvorpå der er en kirke og intet andet. Denne ø hedder også Bled og er Sloveniens eneste ø.

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Det er disse traditionelle både, Pletnaer, man bliver roet over til øen i.

Det er muligt at sejle ud til øen. Enten kan man tage en turbåd, en traditionel Pletna,  eller man kan leje en robåd og ro derud selv. Al traffik på søen foregår ved "rokraft" da motorbåde er forbudt på søen. Sejlturen derud tager ca. 1/2 time og er en meget smuk tur. Hunde er endda velkomne – på vores lille turbåd var der hele to hunde ifølge med deres ejere. Turen tur/retur koster 12 Euro pr. Person.

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Nogle af vores medpassagere på båden, havde deres 2 hunde med

På forårstur i en Adria Super Sonic

Sissel og Bjarne venter på at komme med på båden ud til øen

Når man først er ankommet til øen, har man ca. 35 minutter til at opleve øen og kirken. Det lyder ikke af meget, men da øen og kirken ikke er særlig stor er det tid nok. Man skal dog være opmærksom på at der er temmeligt stejlt op til kirken og man kan komme derop enten via trapper eller vi en meget stejl sti ved tiden af trappen. Vi tog selvfølgelig stien og var to om at trække og skubbe Sissel op af bakken.

På forårstur i en Adria Super Sonic

Sissel hyggede sig på sejlturen ud til øen

På forårstur i en Adria Super Sonic

Der var meget stejlt. Havde vi ikke været to til at trække kørestolen op, var vi aldrig kommet derop

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Kirken knejser flot på toppen af øen

Man kan gå hele vejen rundt om kirken, og selvfølgelig komme ind og se selve kirken. Inde i kirken er der en klokkesnor. Denne er forbundet til en ønskeklokken. Når man hiver i denne 3 gange, får man et ønske. Da det er noget alle gerne vil prøve, betyder det selvfølgelig også at der er konstante kirkeklokker der ringer – og disse kan høre ikke bare over hele øen, men over hele søen.

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Der er en ønskeklokke i kirken hvor man hiver i klokkesnoren og så kan man ønske

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Kirken er smukt udsmykket

Ude fra øen kan man også se ind på diktatatoren, Titos, hus. Det er idag et hotel, der stadigvæk er indrettet som i 50´erne. Hvis man ønsker det, er jeg sikker på at man kan købe en kop kaffe eller ligende i deres restaurant og kigge lidt nærmere på det.

På forårstur i en Adria Super Sonic

Man må sige at Tito har haft en smuk udsigt fra terassen på sit hus

Højt over den ene søbred, knejser der en gammel borg. Denne valge vi dog at springe over i denne omgang, da den vist ikke er så fremkommelig for Sissels kørestol. Dessuden er det jo altid godt at have noget ilgode til en anden gang.

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Borgen her må vi have til gode til en anden gang

Søen har også et rigt dyreliv og hverken svaner eller ænder er bange for mennesker. De kigger nærmest bare på dig og underer sig over hvilken skabning du er.

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Svanerne var på ingen måde bange for mennesker – det var nok nærmere omvendt

På forårstur i en Adria Super Sonic

Andemor med sine ællinger kom rigtigt tæt på

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Anderik skulle da hellere ikke snydes for et billede, selv om han så lidt mere undrende ud

Det er også  muligt at tage en tur med et gammelt tog – turen går rundt om søen. Søen er hellere ikke større end at man kan cykle eller gå rundt om den. Der er fine stier og veje hele vejen rundt.

På forårstur i en Adria Super Sonic
det gamle tog kører stadigvæk ture

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Campingpladsen har en super beliggenhed

Camping Bled er en 5 stjernet campingplads der ligger utroligt smukt imellem bjergene og tæt på søen. Pladsen er anlagt en smule kuperet så stort set uanset hvor man er på pladsen har man en smuk udsigt. Fra de øverste plateauer har man udsigt over pladsen og direkte til borgen.

På forårstur i en Adria Super Sonic
 Pladsen er smukt anlagt i niveauer og fra de øverste er der rigtig god udsigt

På forårstur i en Adria Super Sonic
Lige ved indkørslen er receptionen samt servicefaciliteter

Pladsen er nok ikke en 5 stjernet plads efter dansk standard, men er en udmærket plads med pæne og rene faciliteter, strøm og gratis WiFi. Desuden er der legeplads og aktivitetsområde for børnene. Campingpladsen har også en restaurant.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Udmærket legeplads for de mindste

På forårstur i en Adria Super Sonic
Og legeområde til de større børn

Vi valgte en enhed tæt på receptionen for at være sikker på at have WiFi. Enhederne var ikke mærket op som sådan, så det var bare at smide camperen der hvor vi ville have den, trække strøm og så var vi ellers på plads.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Her smed vi så vores autocamper. Tæt på WiFi og servicefaciliteter.

Campingpladsen havde også forskellige enheder til udlejning. De havde luksustelte med plads til den store familie og de havde nogle meget små, men trendy hytter de udlejer under forskellige koncepter og pakker. Bl.a. Kan man leje et huttub i forbindelse med ens hytte.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Der er helt klart noget glamping over disse telte

På forårstur i en Adria Super Sonic
Disse hytter er ikke store, men er bygget i de bedste materialer.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Man kan endda leje en huttub.

De sidste par dage har vi valgt at udelukkende lave mad i camperen og spise der. Vi kunne mærke at Sissel havde brug for roen og det tog vi andre nok hellere ikke skade af.

På forårstur i en Adria Super Sonic
Hygge foran autocamperen med lidt god mad og lokal rødvin

Vi valge at blive på campingpladsen i 2 nætter, dels for at opleve lidt af området og dels for at kunne pakke os sammen i fred og ro.

I morgen kommer den sidste artikel i om vores oplevelser med Adria Super Sonic. Her vil jeg komme lidt ind på vores generelle oplevelser med vognen og de erfaringer vi har gjort os i de 6 dage vi var afsted.

 

Links:
Relevante Link(s) : Adria|AutoCamp Danmark
Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information