aoc logo 246

 

På kanotur i Sverige

Hvorfor ikke prøve noget nyt? Det spørgsmål stillede en gruppe gode venner sig selv, og svaret endte op med en kanotur for 'Drengerøve'... med børn. Det blev en anderledes, men også en dejlig ferie, der vil bliver husket resten af livet.

Selvom flere af deltager på turen efterhånden er lidt grå i toppen, og selvom det er mange år siden man sidst var på kanotur med ungdomsskolen, så husker mange tilbage på ungdommens ture med glæde. Det var sjove ferier, med en masse oplevelser. Så når man nu alligevel ville prøve noget andet end charterferie, hvorfor så ikke give en kanoturs oplevelser videre til ens børn?

På kanotur i Sverige
Hold-billedet taget ved turens start

Destinationen blev fastsat til Rönne Å i Sydsverige. Her kunne man leje kanoer og der var mulighed for at slå lejr flere steder langs åen.

På kanotur i Sverige
De lejede kanoer er næsten pakket færdige, og man er klar til at tage af sted

På kanotur i Sverige
Klar til afgang. Alt er pakket i vandtætte poser og forsyningerne er lige ved hånden

Rönne Å er meget velegnet til ture med børn. Den er rimelig rolig, og selvom der er et par fald, er de ikke være end at selv de mindre rutinerede kan få kanoen igennem uden uheld.

På kanotur i Sverige
På vej ned ad Rönne Å

På kanotur i Sverige
Man er meget tæt på naturen på en kanotur. En kæmpe oplevelse for børnene

På kanotur i Sverige
Et af åens små fald

Som nævnt, er der flere lejrpladser langs Rönne Å, hvor man kan slå lejr for natten. De er gratis at benytte, og nogle steder er der ligefrem sat en (meget) primitiv toiletbygning op. De fleste havde taget små, lette rejsetelte med. Men da man ikke kunne vide sig sikker på vejret, og da man ville have et sted at kunne samles- også selvom det skulle regne – havde de også taget et kæmpe familietelt med på turen. Man går vel ikke ned på udstyret? ;)

På kanotur i Sverige
De fleste havde så rejsetelte med på turen

På kanotur i Sverige
Det store Wecamp Sidney telt blev dels brugt som samlingssted ved dårligt vejr

På kanotur i Sverige
Børnene elsker at kunne sove sammen i det store telt. Der er ni sovepladser og et stort opholdsrum, så plads er der masser af

På kanotur i Sverige
Og teltets mange barduner fungerede fint som tørresnore

Det at være på camping med en kano, var en stor oplevelse for børnene. Det var spændende at overnatte midt i naturen, det var sjovt at sejle til et nyt sted hver dag, og det var dejligt at være sammen med ens far hele dagen.

På kanotur i Sverige
Netop ankommet til en ny lejrplads

På kanotur i Sverige
Dejligt at børnene også hjælper til med at få kanoerne på land

På kanotur i Sverige
Og så er åen udmærket at bade i

På kanotur i Sverige
Se! Jeg har fanget en fisk!

Lejrpladserne langs åen er udstyret med bålplads, drikkevand og brænde. Maden blev tilberedt over åben ild – igen en stor oplevelse for børnene.

På kanotur i Sverige
Lejrpladsen bygges op hver dag

På kanotur i Sverige
Maden tilberedes over bål

På kanotur i Sverige
Aftenstemning ved åen

At tage på kanotur med sine børn, er en ferie som alle burde unde sig selv. Uanset hvordan turen går, vil det være en oplevelse for livet.

På kanotur i Sverige
Holdbilledet taget ved turens afslutning

Hvis du vil have mere information om kanoture på Rönne , så kan du Google 'Rønne Å' og du vil få masser af informationer vedr. ruter, lejrpladser og kanoleje.

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information