aoc logo 246

 

Pause i det nordlige Sverige

Vi er på 7. dag og efter ca.15 timer undervejs er vi nu nået frem til vores mål, nemlig Nordkapp. Klokken er nu ca. 23.30 og selv om tågen ligger tæt er her næsten lige så lyst som på en almindelig dansk gråvejrsdag.

Det har været en rigtig spændende tur herop, og som vi havde fået at vide, en virkelig flot tur. Jeg ved godt at jeg hele tiden bruger vendinger som virkelig smukt, imponerende osv. Men jeg kan ikke finde andre ord der kan beskrive de scenarier der udspiller sig for vores øjne undervejs herop.

På vores vej herop krydsede vi den finske grænse og efter et par timer i Finland kørte vi endelig ind i Norge.

oplevelsestur til nordkapp del3  02Hvilken vej skal vi nu?

Den svensk/finske grænseDen svensk/finske grænse

15 timer undervejs lyder hårdt men det føltes egentlig ikke sådan, for naturen heroppe er så forskellig fra noget vi er vant til at se hjemme i lille Danmark. Der hele tiden er noget nyt, at se på og selv om vi har campingvogn på slæb, mærker vi den næsten ikke.

På oplevelsestur til NordkappEn velfortjent pause

På oplevelsestur til NordkappLidt af den smukke norske natur

De sidste 5 – 8 km. er det så tåget at vi dårligt kan se den bil der kører foran ,selv om de har tændt tågebaglygterne.

På grund af tågen bliver det ikke til midnatssol i aften, men det er stadig så lyst at vi er rigtig glade for at vognen er udstyret med mørkelægningsgardiner.

oplevelsestur til nordkapp del3  06

Et par af de tunneller vi kørte igennem på turen heropEt par af de tunneller vi kørte igennem på turen herop

Dag 8

Efter en kold aften/nat hvor det var så koldt at vi skulle have varme på, vågnede vi op til en morgen der ikke var meget varmere. Det er dog vildt hvor glad man kan blive for Silverens indbyggede Truma varmeapparat.

Hvor kan man blive glad for sin varmeovnHvor kan man blive glad for sin varmeovn

Dagen i dag er blevet brugt på at udforske Nordkapp centret, og ikke mindst at drikke champagne ude ved globen der symboliserer det nordligste punkt i Europa.

På oplevelsestur til NordkappTraditionen holdes i hævd - Champagne på Nordkapp

På oplevelsestur til NordkappGloben

Selve Nordkappcentret er virkelig interessant med sine forskellige udstillinger om Nordkapp. Der er en biograf hvor man viser film om livet omkring og på Nordkapp hele året rundt, og især om hvordan vejret arter sig heroppe.

Det mest rolige sted heroppe er det lille kapel hvor alle trosretninger kan komme. Der er ingen hellige symboler fra de forskellige trosretninger, men man er slet ikke i tvivl om at man er i et kapel.

På oplevelsestur til NordkappSkt. Johannes Kapel

På oplevelsestur til NordkappLoftet i kapellet

Udsigten heroppe er simpelthen noget for sig, det kan bare ikke gøres bedre, igen viser naturen hvad den er i stand til.

På oplevelsestur til NordkappFantastisk udsigt

På oplevelsestur til NordkappEt kig ud over klipperne ved Nordkapp

På oplevelsestur til NordkappEt af mange krydstogtskibe der hver dag sejler forbi Nordkapp i baggrunden anes globen.

Selv om vi kun har været her i knap et døgn har vi allerede nu oplevet hvor hurtigt vejret skifter.

Det ene øjeblik er her tåget, det næste regner det, så blæser det en halv storm og endelig så bryder solen frem - og heldigvis lige da den helst skulle. Vi var så heldige at opleve midnatssol.

Campingområdet heroppe ved Nordkapp er egentlig bare en stor parkeringsplads, altså er her ingen strøm, men vi klarer os fint med den indbyggede batteripakke der er i vores Silver 380, og køleskabet fungerer superfint på gas.

På oplevelsestur til NordkappVores Silver 380 på campingarealet ved Nordkapp, desværre var der ingen ledige pladser helt ude ved kanten.

Klokken er nu ved at være to og vi skal videre i morgen, så selv om det stadig er helt lyst er det vel på tide at komme i seng.

Dag 9

I dag er vi så kørt til Alta ca. 250 km fra Nordkapp. Vi stod op til en rigtig kold morgen så igen var vi rigtig glade for varmeovnen i vores Silver. Vi har trods lyset udenfor igen sovet rigtig godt takket være mørklægningsgardinerne.

Vores første stop på vejen til Alta, gjorde vi i byen Honningsvåg, hvor bl.a hurtigruten, samt en masse krydstogtskibe lægger til.

På oplevelsestur til NordkappEt af hurtigrutens skibe ved Kaj i byen Honningsvåg.

Her finder man så også en rigtig spændende isbar, ikke som man måske ville tro en bar hvor man køber is, men en hel bar, med bardisk, borde og bænke bygget i is. Ja sågar en fladskærm lavet i sne findes der. Absolut et besøg værd.

På oplevelsestur til NordkappArtic Ice Bar :) Selv glassene er lavet af is

På oplevelsestur til NordkappDen flotte isbar.

Det har igen været en tur hvor man virkelig kan se hvor spændende og foranderlig den norske natur er. Selv om vi havde kørt den første del af turen et par dage før, sad vi stadig med åben mund og beundrede udsigten ud gennem bilruden. Det ene øjeblik kører man på en bjergvej langs en dyb fjord, det næste kører man på den smukkeste højslette, simpelthen unikt.

På oplevelsestur til NordkappVi kørte igennem en ufattelig smuk natur

På oplevelsestur til NordkappVejene var ikke de bedste, så vi kunne ikke køre hurtigere end at der var tid til at nyde udsigten

Efter at vi nu har kørt knapt 3000 km har vi igen kigget lidt på vores brændstofforbrug. Igen har vi kørt knap flotte 13,5 km/l. Det kan med vores bil, ikke lade sig gøre med en ”almindelig campingvogn” bagpå.

Jeg sidder her, lige inden sengetid, og kigger ud af vinduet i campingvognen, lige ud på en elv der løber ikke fem meter fra campingvognen.

På oplevelsestur til NordkappUdsigten fra vinduet i siddegruppen i vores Silver 380.

I morgen er det planen at vi bliver her i Alta, får handlet og måske vasket lidt tøj.

Links:
Relevante Link(s) : Silver Campingvogne
Læs også: På oplevelsestur til Nordkapp – Del 1
På oplevelsestur til Nordkapp – Del 2
På oplevelsestur til Nordkapp – Del 3

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information