aoc logo 246

 

Når vi geocacher, så har vi altid styr på afstandene i lige linje. Fra sommerhuset og ud til fyret var der ca. 8 km. Men virkeligheden er jo ofte en anden, når vi går - for vi går jo ikke i lige linje mod et punkt, men følger stier og veje.

Derfor vidste vi, at turen til Anholt Fyr ville blive lang. Da vi så opdagede, at vi var havnet på øen præcis den ene dag om året, hvor der var givet tilladelse til traktorture til fyret, ja så var vi ikke sene til at ringe og høre, om der var plads til 7 personer og en hund ud til fyret og 1 person og 1 hund retur. Og det var der heldigvis.

Derfor stod vi klar lørdag formiddag ved forsamlingshuset sammen med en flok - primært lokale - anholt-boere. Turen kostede 100 kr. pr. person, men det inkluderede både en tur op i fyret og kaffe og kage. Og overskuddet gik til forsamlingshuset.

Fra Forsamlingshuset fulgte traktoren vejen ud over Flakket for at fortsætte af stranden ud til fyret.

rf efterar 2019 del2 3 48

Flakket er et område med strandvolde vekslende med fugtige lavninger og vandhuller i forskellige størrelser. Flakket af dannet efter at anlæggelsen af havnen i 1902 ændrede på kyststrømmene. Pludselig var det muligt for sandet at finde ro her i området og derfor vokser det stadig. De ældste dele - altså dem længst inde i land - glider stille og roligt over i hede- og klitlandskab, når de ender så langt inde, at de ikke længere er i fare for at blive oversvømmet og skyllet væk under en storm.

rf efterar 2019 del2 3 49

Den første del af turen ud over Flakket var af markvej - men på stranden gik det så at sige over sand og sten og op over små klitter. Vi kunne stille og roligt se fyret komme nærmere og nærmere og glædede os til at komme helt ud til det.

rf efterar 2019 del2 3 50

Da vi nåede helt ud til fyret, blev vi sat af ved Fyrgården. Traktoren skulle retur til byen for at hente endnu en læs gæster.

rf efterar 2019 del2 3 51

Arrangørerne af turen havde pakket en masse på vognen og da det var sat af, blev der låst op ind til Fyrgårdens gård. Vi tænkte, at de måske havde et bord eller noget stående derude, men heldige os, så blev kaffen og kagen serveret inde i den inderste gård på Fyrgården. Endnu en super ting at få med for sine 100 kr. :D

Anholt Fyr 52

Anholt Fyr 53

Fyrgården er et trapez-formet gårdanlæg fra 1826 med 5 længer. Her boede Fyrmesteren i den nordlige fløj, mens der var en mindre tjenestebolig i den vestlige og to fyrpasserboliger i den sydlige. Der er adgang til alle boligerne fra den inderste lukkede gård, som vidner om, hvor forblæst, det nogle gange må have været at bo herude.

I den ene ende af gården er der en muromkranset have – igen godt beskyttet mod vinden. Den er tydelig at se på billederne taget oppe fra fyrtårnet.

Anholt Fyr 54

Anholt Fyr 55

I dag er Fyrgården ejet af en fond - tidligere var den i privat eje - og udlejes som 'sommerhus' med 3 separate lejligheder. Bygningen er fredet og står med mange oprindelige detaljer både ind og ude – bl.a. er der ikke ændret meget på rumopdelingen. Her er ikke indlagt el og varme får man kun fra brændeovnene, mens køleskabet kører på gas og vandet pumpes op fra brønden i den indre gård med håndkraft. Men hold da op - her er megen charme og hygge.

Toilettet – ja det er et gammeldags das i egen bygning. Først havde vi ikke lige nogen ide om hvad det lille træhus lavede der - men så fik Helles nysgerrighed overtaget og fandt et fint das.

Anholt Fyr 56

Anholt Fyr 57

Lige ud for det ene vindue i dasset stod denne fine skulptur. Vi kan ikke funde andre informationer om den, end at den er skabt af en lokal tømmermester. Men vi var vilde med den og den passede så fint ind på stedet.

Anholt Fyr 58

Det første fyr her på Anholt blev bygget i 1561 efter at Kong Frederik II havde pålagt lensmanden på Kalø Slot at bygge et. Det første tårn var bygget som en fyrpande – et meget simpelt fyr, som krævede meget brænde uden at lyse ret meget. Og fremskaffelsen af brænde blev hurtigt et problem på den lille ø – i starten huggede man bare løs af den fyrreskov, som dækkede Anholt den gang. Men allerede 3 år senere måtte kongen forbyde denne praksis, da skoven var ved at forsvinde. Imidlertid stoppede de lokale øboere ikke med at skove brænde til f.eks. deres tjærekogning. I 1591 var skoven helt væk – det ved man fordi skipperne klagede over, at de ikke længere kunne tage pejling efter skoven.

Siden blev der bygget flere typer fyr på stedet, men i 1788 indviede man et muret 30 meter højt tårn med et åbent kulfyr på toppen. Kullene hejsede man næsten hele vejen op fra et depot i bunden.

Anholt Fyr 59

Anholt Fyr 60

I forbindelse med at Anholt blev besat af englænderne, opførte de en kasemat omkring fyrets sokkel og en sekskantet skanse med kanoner, volde, grave og palisader. Det samlede fæstningsværk fik navnet ’Fort York’ og husede 380 marinesoldater. Kasematten er den runde krans rundt om fyret og dens indre ses på billedet herover.

Siden er fyret blev ombygget flere gange og blandt andet blev det i 1881 forhøjet til 42 m. Undervejs har lyskilden også ændret sig, men tårnet har siden 1996 været forsynet med solceller og glødelamper.

Turen op gåt først af en fin trappe - rundt og rundt om den gamle 'kulelevator'. Det sidste stykke går af en fin støbejernstrappe. Og til sidst står man uden for ved fyrets store lampe.

Anholt Fyr 61

Anholt Fyr 62

Anholt Fyr 63

Og heroppe fra er der en flot udsigt ned mod Fyrgården, hvor man tydeligt kan se den muromkransede have i den ene ende og forgården i den anden ende af komplekset.

Anholt Fyr 64

Anholt Fyr 65

Og fra fyrets top kan man også skue ud over Ørkenen og man kan tydelig se, hvor smal Anholt er i denne ende, hvor det ikke er svært at tage et billede med vand på begge sider!

Den yderste spids af Anholt - Totten - er sælreservat og der er ingen adgang til området.

Anholt Fyr 66

Efter kaffe og kage og turen op i tårnet, var tiden inde til at 6 af os begyndte på turen tilbage mod sommerhuset. Turen skulle gå delvist gennem Ørkenen og delvist via stranden ved Pakhusbugten.

Fra byen og ud til fyret findes den gamle redningsvej. Den er markeret med nummerere pæle og forholdsvis let at følge - men ikke alle steder lige let at gå i, da den nogle steder består af ret løst sand.

Anholt Fyr 67

Hvis man forestiller sig Ørkenen som en stor sandkasse med store lyse sandklitter, så kan man godt ændre den ide. For Ørkenen er ikke Sahara - men er mere en lavhede eller en lynghede, da her falder for meget nedbør til, at den er en egentlig ørken. Ørkenen ville formentlig springe i skov igen, hvis man ikke indimellem ryddede den for træer og andre uønskede planter. Det er således helt tilladt at trække små fyrtræer op, hvis man støder på et.

Anholt Fyr 68

Anholt Fyr 69

Midten af Ørkenen præges af resterne af gamle strandvolde og ørkenklitter, som lægger jord til en mængde forskellige typer af lav. Strandvolde bygger sig gerne op over en stak sten, der er blevet ført sammen af f.eks. isskruninger, men som samtidig er så store, at de ikke flyttes af bølgerne. Ved disse sten samler sandet sig og over tid har sandet så dækket båndet af sten. Samtidig med er der sket en landhævning efter den sidste istid, så over tid, så flytter vandkanten sig længere og længere ud og skaber muligheden for at der kan dannes nye strandvolde. På denne måde er Ørkenen blevet større og større.

Anholt Fyr 70

Anholt Fyr 71

Da træerne forsvandt og sandet blæst sammen til de større ørkenklitter, dukkede de stenede strandvolde frem igen og de er ret tydelige inde på midten af øen. Ørkenklitterne består af mellem til grovkornet sand og sandet er rødligt. Ørkenklitterne er i modsætning til de lyse havklitter således dannet af gammelt materiale, men de lyse unge havklitter dannes af ’nyt’ sand tilført fra havet.

Anholt Fyr 72

Anholt Fyr 73

Disse røde klitter havde vi læst om og vores tur måtte naturligvis gå via dem. Lokalt er området blevet døbt Indien og man kommer let hen til det via stranden. Og på vejen kunne vi så også lige kigge på det flotte hvide sand og det sorte tungsand, der ligger på mange kyster. Ofte tror man at det er olie, der ligger i et bælte på stranden, men det er oftest bare et bælte af tungsand.

Anholt Fyr 74

Anholt Fyr 75

Anholt Fyr 76

Efter at have passeret Indien fortsatte vi videre af stranden, men valgte efter lidt tid at gå op over klitterne og ind over selve Ørkenens brede del.

Anholt Fyr 77

Anholt Fyr 78

Herinde er det tydeligt at se, at det ikke er en 'rigtig' ørken, vi taler om. Områdets mange gamle klitter er i dag stort set tilgroet med især hjælme, græsser, lav og enebær og revling. De største klitter når en højde på ca. 15 meter over resten af Ørkenen og mange af dem er fixpunkter med navne som f.eks. Pælebakke, Pikkerhusknold, Bagstikkeren eller Husmandsbakken. På de flade områder mellem de tilgroede klitter kan man se resterne af de gamle stenfyldte strandvolde.

Anholt Fyr 79

Især en af klitterne - Ostebakke - havde vores opmærksomhed. En af deltagerne på turen havde fortalt om en satankult, der havde floreret på øen.

Og Ostebakke var præcis stedet, hvor der på Anholt i 1973 pludselig dukkede en række mystiske fund op, som f.eks. sorte lys, dæmonmasker, knoglerester, skrin mm. arrangeret i djævelske mønstre i sandet. Det var her – sagde man – at man tilbad Satan. Og dermed var Anholts Satankult pludselig på alle forsider af aviserne. Mange var dog i tvivl: var det ’drengestreger’ eller virkelig tilbedelse? I efteråret 1973 blev der sendt truende og skræmmende breve ud til en række beboere på øen, men siden er der dog ikke sket så meget – der er dukket lidt læserbreve op, men der har ikke være flere fund i Ørkenen.

Men alligevel dør historien ikke ud, for der dukker stadig med jævne mellemrum godt gemte mønter op – især i kirker rundt om i Danmark. Mønter, der bærer teksten 13 maj 1973 Anholt på den ene side og en djævel på den anden...

I dag er det eneste, der vidner om Satankulturen, en opstilling, der godt kan være resterne af et gammelt alter.

Anholt Fyr 80

Anholt Fyr 81

Anholt Fyr 82

Selvom Satankulten levede i bedste velgående i vores samtaler under hele vores ophold, så fandt vi nu øen stille og rolig. Og efter at have passeret gennem den sidste del af Ørkenen, fandt vi frem til Kærlighedsstiens ende i Anholt By. Vi fulgte den og med lidt held (eller retter med god brug af kortet på gps'en) fandt vi frem til, hvor vi skulle dreje af, for at ende lige ved sommerhuset. Godt brugte oven på en helt fantastisk dag og tur til fyret.

Anholt Fyr 83

Lad os bare sige det med det samme: Vi kunne sagtens have brugt en dag mere på Anholt - også selvom vi syntes, at vi havde været godt rundt i alle 'hjørner' af øen. For der var stadig lidt stier, vi ikke havde gået på... Men dagen kom - og vi måtte pakke sammen og gøre sommerhuset rent og derefter gå ned til havnen. Denne gang valgte vi at gå af Nordstrandvejen - og slap derfor for de værste bakker, men gik også glip af den fantastiske stemning Gennem Landet.

Færgen lå i havnen da vi kom derned - ikke overraskende, da den overnatter på øen.’

Anholt Fyr 84

Anholt Fyr 85

Sejlturen retur gik stille og roligt og kl 15 stod vi på havnen i Grenaa og sagde farvel til alle de andre. Og derefter skulle vi jo lige ud og hente campingvognen på DCU Camping Gjerrild Nordstrand, hvorefter vi satte næserne nordpå.

Du kan læse de andre dele af denne rejseberetning fra Anholt her:

Du kan læse første del af denne rejseberetning her: På Camping på Gjerrild Nordstrand ved Grenå

Se flere gode artikler og rejser og camping her: Rose Frederiksen

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information