aoc logo 246

 

Piani Di Clodia er ægte 5 – stjernet camping. Campingpladsen har alt hvad hjertet begærer, og ligger på bredden af Gardasøen ved den idylliske by Lazise.

Vi har tidligere besøgt Piani Di Clodia, i 2010, og her var vi ikke helt vildt begejstrede. Pladsen var rigtig fin, men der var ældre faciliteter og vagterne var så emsige, at vi ikke kunne sidde stille i forteltet om aftenen og tale sagte sammen.

Men det var i 2010 – hold da op hvor er der sket meget på Piani Di Clodia de sidste 9 år. Der er kommet helt nye super moderne og rigtigt flotte servicebygninger over hele pladsen. Og der er blevet ”højere til loftet".

De nye servicebygninger er rigtigt flotteDe nye servicebygninger er rigtigt flotte

Piani di Clodia 2019 32

SÅ flotte børnerumSÅ flotte børnerum

Vi er helt enige om, at på en campingplads hvor der er tusindevis af mennesker samlet, skal der være en vis orden, men hyggesnak skal være tilladt. Og det er det også nu. Vi sad de fleste aftener til over midnat og hyggede og snakkede i vores fortelt, uden at det blev påtalt. Ikke engang de MEGET larmende hollændere på vejen, der holdt hollandsk vejfest stort set hver aften, blev irettesat. Så man må sige, at der er blevet noget højere til loftet, end der var i 2010.

Piani di Clodia 2019 26Der var mange hollændere på pladsen

Vi er ikke de store pool - og strandmennesker, men det er vores datter Line. Line og hendes kæreste Peter besøgte flittigt de to store pool områder og var meget begejstrede for dem. Det skal lige siges de er voksne mennesker på 23 år. Stranden er jo ikke hvad vi forbinder med en strand. Sådan er det rigtigt mange steder ved Gardasøen. Der er en lille sandstrand, og ellers er det småsten.

Der er flere poolområder på campingpladsenDer er flere poolområder på campingpladsen

Piani di Clodia 2019 30

Der er en aflåst port ned til stranden. Ved check-in får man udleveret et armbånd med en chip i, så man kan åbne portenDer er en aflåst port ned til stranden. Ved check-in får man udleveret et armbånd med en chip i, så man kan åbne porten

Bjarne og jeg fik prøvet stranden, eller nærmere søen dog. VI lejede et padelboard en times tid og padlede rundt i Gardasøen – det er svære end man tror! Men det er bare rigtigt sjovt og helt klart noget vi vil udforske noget mere. Padelboards, vandcykler med rutsjebane, både og andre vandredskaber, kan lejes på stranden. De større både skal man have speedbådscertifikat til, hvilket er forståeligt nok. Lejen for padelboardet var rimelig. Vi betalte 8 Euro pr. styk for 1 time.

Campingpladsen har mange forskellige typer enheder, fem for at være mere præcis. Der er alt fra standardplads på 90 m2 og 10 A strøm, til store luksuspladser på 153m2, gratis WiFi, vand og afløb, 16 A, privat badeværelse og køkken og selvfølgelig TV-tilslutning.

Piani di Clodia 2019 27

Campingpladsen har også rigtigt flotte mobilhomes og bungalows. Flere af dem er endda med privat spabad og privat have og udsigt over Gardasøen.

Udsigt fra en af bungalowerneUdsigt fra en af bungalowerne

Og med privat spabadOg med privat spabad

Når man tjekker ind, får man tilbudt at se enheden inden man beslutter sig – og det er en rigtig god idé. Jeg var så dum at jeg sagde nej til det. Da vi kom ned til vores enhed, stod der et temmelig stort træ placeret et rimeligt dumt sted på enheden. Vi valgte dog at beholde enheden. Vi havde kørt i mange timer, og orkede ikke at skulle hele vejen op til receptionen igen, da campingpladsen er temmelig kuperet. Vi kunne lige akkurat få listet vognen ind, Tak XT-Mover, og kom på plads med fortelt og anneks. Line og hendes kæreste Peter, skulle nemlig sove i annekset med sovekabine og rumdeler. Forteltet var lidt en udfordring pga. træet. Men det lykkedes, dog var udhænget på forteltet i nærkontakt med træet, så vores plan om at sætte et frontsolsejl på, måtte vi droppe. Vi havde ellers to forskellige med som vi havde glædet os til at prøve. En standard Isabella Eclipse og en Eclipse mini. Især mini´en havde vi tænkt ville være perfekt i Italien hvor enhederne ikke er så store, da den kun er 1,5 meter i dybden, imod standard Eclipsens 2,25 meter.

 

Piani di Clodia 2019 40

 

Nå men, vi kom på plads og havde heldigvis rigtigt meget skygge på enheden. Vi lå blandt en masse hollændere, som der er rigtigt mange af på campingpladsen. Til forskel fra tidligere erfaringer med hollændere, opførte disse sig faktisk rigtigt godt, og fyldte ikke meget mere end de skulle.

Campingpladsen er som sagt temmelig kuperet, så vi var rigtigt glade for at vi havde motor med til Sissels kørestol. Ellers havde vi nok fået trænet lidt mere benmuskler end planlagt ;) Receptionen og indkørslen ligger på toppen af bakken. Det er også her, at den gratis shuttlebus til Lazise kører fra. Den kører hver 20 min. med nogle pauser i løbet af dagen. Den kører hellere ikke om lørdagen. Der er selvfølgelig også bus den anden vej. Den sidste bus kører kl. 23.00.

Her er Bjarne forran den gratis shuttelbusHer er Bjarne forran den gratis shuttelbus

Lazise er en utrolig smuk by, og der er god aktivitet også om aftenenLazise er en utrolig smuk by, og der er god aktivitet også om aftenen

Bjarne og jeg brugte bussen den ene dag ind til Lazise. Line og Peter passede Sissel, så vi kunne få en aften ude. Lazise er en rigtigt hyggelig by, med masser af restauranter og barer. Og vi spiste noget god mad og fik et par drinks. Desværre løb tiden fra os, så vi nåede ikke bussen hjem kl. 23. Men så tænkte vi, at vi ville bare tage en taxa. Det er kun ca. 3 km., så det mente vi godt feriebudgettet kunne klare. Desværre for os, var det ikke til at opdrive en taxa den aften i Lazise, så det blev til en gåtur hjem. Det tog en 40 minutters tid. Selv om det var lidt langt at gå på den tid af natten, var det nu hyggeligt. Man får snakket på en anden måde når man går der i mørket.

Butikkerne er åbne sentButikkerne er åbne sent

Der er et fantastisk smukt lys når solen går ned over søenDer er et fantastisk smukt lys når solen går ned over søen

Det var dejligt med en kæresteaften med god mad og vinDet var dejligt med en kæresteaften med god mad og vin

Det er altid dejligt at gå ud at spise når man er på ferie. Det er også hyggeligt at lave mad hjemme ved vognen. Men også dejligt at holde fri fra opvask og madlavning ind imellem. Det gjorde vi også en enkelt aften. Vi spiste på en af campingpladsens to restauranter. Restauranten har en fantastisk udsigt over det ene poolområde og Gardasøen. Maden var exceptionel god og priserne vel egentlig meget normale for en campingplads i Italien. Vi fik alle 2-3 retter, vin, vand og sodavand og betalte ca. 160 Euro. Det kan man ikke sige er slemt for 4 personer med 2-3 retter.

Der er den smukkeste udsigt fra restauranten og maden er rigtig godDer er den smukkeste udsigt fra restauranten og maden er rigtig god

Campingpladsen har også en restaurant mere. Denne lå tættere på vores enhed, men havde mere hverdagsmad. Det var her vi hentede vores pizzaer til frokost – og de var rigtigt gode.

Pladsen har en bazar med diverse gejl og campingudstyr og et velassorteret supermarked. Priserne i supermarkedet var ikke så meget højere end udenfor pladsen, men som altid er der selvfølgelig penge at spare ved at handle i f.eks. Famlia.

Her kan der købes alt muligtHer kan der købes alt muligt

Der er masser af underholdning og selvfølgelig den klassiske animation for børnene. Nu har vi ikke børn i den alder mere, så det er ikke det vi går mest op i. Men vi så nogle af deres shows om aftenen, og stødte selvfølgelig også på animationsmedarbejdere om dagen, og det virkede både underholdene og som meget engagerede medarbejder.

Sissel nyder at kigge på animationsprogrammet og alle dem der optræderSissel nyder at kigge på animationsprogrammet og alle dem der optræder

Der var altid mange mennesker ved animationen om aftenen. Det er også her, pladsens anden restaurant er placeretDer var altid mange mennesker ved animationen om aftenen. Det er også her, pladsens anden restaurant er placeret

Piani di Clodia 2019 8

Vi var rigtigt meget på campingpladsen og slappede af, da vi desværre ikke havde så mange dage denne gang. Men vi var da på udflugt også.

Piani di Clodia 2019 4Romerborgen er spændende

Piani di Clodia 2019 2

Ved mange af byerne er der fine parkeringsforholdVed mange af byerne er der fine parkeringsforhold

I denne bod kunne man købe frisk limondade

Sissel kan godt lide at være på tur og se tingSissel kan godt lide at være på tur og se ting

Vi elsker Italien Vi elsker Italien

Line og hendes kæreste Peter hyggede sig også storartetLine og hendes kæreste Peter hyggede sig også storartet

Piani di Clodia 2019 15

Der er meget få biler i Sirmione, så hotelgæsterne og deres bagage bliver hentet i golfvogne uden for byenDer er meget få biler i Sirmione, så hotelgæsterne og deres bagage bliver hentet i golfvogne uden for byen

Piani di Clodia 2019 17

Den ene dag kørte vi til Sirmione. Sirmione er, ud over at være en hyggelig by med lækre butikker, en meget spændende by. Helt ude på spidsen af den lille tange den ligger på, er der en Romerborg. Her kan man få mange timer til at gå med gå rundt og indsnuse hvordan det var engang. Det er selvfølgelig bare en ruin i dag, men der er masser af plancher der beskriver forholdende og rummene og det er ikke svært at se hvad der har været hvor.

Der var marked i BardolinoDer var marked i Bardolino

Et helt klassisk feriemarked med alt muligtEt helt klassisk feriemarked med alt muligt

Vi kørte også en dag ind til Bardolino, der også er en rigtig hyggelig by, med en meget gammel bykerne med krogede og snoede gader.

Det skal også nævnes at Gardaland, Movieland og Sealife ligger inden for få minutters kørsel fra campingpladsen.

Desværre havde vi ikke så mange dage. Vi syntes også at bruge to dage på transport hver vej, for kun 6 dage (7 nætter), er lige i overkante. Men vi havde nogle rigtigt dejlige dage ved Gardasøen, og vi kommer helt sikker tilbage til Piani Di Clodia og området. Og næste gang bliver det flere dage.

Klik her og se mere om Piani De Clodia

Piani Di Clodia er en del af Leading Campings samarbejdet

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information