aoc logo 246

 

Flot line-up af de gamle rugbrød

Hvert år til juni bliver Flyvesandet Camping indtaget af nostalgien. En stemning af hygge og afslappethed kombineret med en helt bestemt motorbrummen triller ind på campingpladsen for det er nemlig blevet tid til det årlige folkevognsbustræf.

Det er Thilde og Morten Lindebo-Erlund der siden 2007 har arrangeret bustræf for de luftkølede folkevognsbusser, der i daglig tale også kaldes for ’rugbrød’. Her kommer der hvert år omkring 30 busser i alle afskygninger, og med både gamle kendinge og nye ansigter.

Flot og velholdt – og så med blomster påFlot og velholdt – og så med blomster på

Her er bussen med de håndmalede blomster på den slidte lak parkeret ved siden af den nylakeret og finpudset fineste bus. Og mens børnene leger rundt om bussen bliver, der blandt busejerne delt erfaringer på kryds og tværs, både om mekanik, nedpakning og andre tricks.

Flot autocamper i retrostilFlot autocamper i retrostil

I denne weekend står tiden stille og camping bliver som i de gode gamle dage. Nogle af deltagerne sover i busserne, andre i campingvogne og teltvogne, men naturligvis i den gode retrostil.

CampingpladsenCampingpladsen

Kaffen laves med tragt og kedel under markisen og nydes ved det gamle blå campingbord, hvor man samles over en god snak. En snak, der indeholder historier fra ferie og andre træf. Alle bidrager med gode historier, og med en kop kaffe og intet andet end god tid, så kan man få en hel livshistorie fortalt.

Der udveksles erfaringer og historier under markisenDer udveksles erfaringer og historier under markisen

En weekend i bilernes tegn bliver kombineret med en tur til Bogense lørdag formiddag. Her bliver busserne udstillet i gågaden i et par timer. Turen til Bogense bliver også brugt til at købe ind til fællesgrill om aftenen.    

Sådan foregår Danmarks foreløbig eneste folkevognsbustræf på toppen af Nordfyn, og så længe der er en fælles passion for de gamle luftkølede busser, så vil der altid være en rigtig god grund til at besøge denne tidslomme en sommerweekend i juni.

Vil du vide mere om træffet, så kig evt. på www.vwnettet.dk i tråden Bustræf#8 13-14-15 JUNI 2014. Der er også en åben gruppe på Facebook som hedder Bustræf for luftkølede VW´er. Begge steder er der lidt billeder fra de forrige år. Begge steder kommer der mere og mere information som tiden nærmer sig for næste træf. 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information