Sangyoung Korando 080317 01

Korando SUV er markant forbedret i 2017 med et stilfuldt nyt design, og nyt udstyr.

• Korando SUV stiller op med et friskt, nyt design
• Stilfuld SUV med højtydende dieselmotor og træk-kapacitet
• Markant kølergrill og forlygtedesign er en del af det nye SsangYong-"look"

Bilens front har fået et helt nyt look med nye designdetaljer, som fremhæver bilens robuste karakter. De nye detaljer omfatter en markant ny kølergrill og et nyt forlygtedesign, ligesom det nu bliver muligt at tilføje frontkamera på udstyrs listen.

Salget i Europa begynder efter planen i andet kvartal i år og i Danmark lanceres bilen i maj.

Den nye Korando SUV er designet til familier, med en aktiv livsstil, og den vil tiltrække dem, som kræver en bil, der kan håndtere mere end de fleste. Korando må trække en anhænger på 2 ton og med den kraftige 2,2 liter dieselmotor på 178 hk mangler der aldrig trækkraft.

En robust SUV med et maskulint udtryk. Dét kendetegner den nye Korando, hvis overordnede design med ny, moderne formgivning tilfører bilen en selvsikker, eksklusiv og markant profil såvel ved almindelig landevejskørsel som ved terrænkørsel.

Det nye frontdesign skaber et robust og kraftfuldt look, hvor den slanke, brede kølergrill strækker sig helt ud i hvert hjørne og smelter sammen med de nydesignede forlygter, hvilket resulterer i en harmonisk og smuk linjeføring. Kørelys med 11 LED-pærer med kraftigt lys og separate linser giver et eksklusivt indtryk og forbedrer udsynet, ligesom det fuldender den nye SsangYongs signaturimage.

Bagest er designet yderligere forbedret, og bagkofangeren er fremhævet, idet den nu er tofarvet. Samtidig sikrer de dobbelte afgangsrør et mere barskt og sportsligt offroad-image.

Sangyoung Korando 080317 02Bagenden med de to afgangsrør giver et mere barsk og sportsligt offroad-image

Pladsen i kabinen er også forbedret i 2017, hvor føreren nyder godt af ekstra komfort i form af et nyt rat. Rattet er ergonomisk designet og føles særligt komfortabelt, når man griber om det, ligesom betjeningselementer til audiosystemet og fartpiloten nu bekvemt er integreret i rattet.

Desuden fremstår instrumentpanelet nu med et mere luksuriøst og sportsligt udtryk med nye velafstemte materialer og kromdetaljer såvel som et geometrisk nopret mønster på instrumentpanelet og kulfibermønster på dørlisterne.

Den nye Korando kan udstyres med kameraer for og bag. De sætter føreren i stand til at overvåge blinde vinkler rundt om køretøjet under parkering eller ved kørsel med lav hastighed.

Man kan vælge mellem et 7" farvedisplay med en spejlende funktion, som sikrer forbindelse mellem displayet og en smartphone eller et HDMI-kabel og TomTom 7"-navigation: begge understøtter visning af videokamera, håndfri Bluetooth og iPod-forbindelsesmuligheder.

Kabinen er blandt de største i sin klasse, og i tillæg til de komfortable sæder med plads til indtil fem voksne er der mulighed for et helt fladt gulv for passagerer på anden sæderække, ligesom sæderne på anden sæderække er udstyret med hældningsfunktion og varme(tilvalg), så der er mulighed for komfortabel hvile - selv på lange køreture. Der er også asymmetrisk nedfældning af sæderne (60/40), og de fældes helt ned i niveau med gulvet for større fleksibilitet under transport af varer og passagerer.

Den nye Korando drives af en turboladet, 2,2-liters dieselmotor, og den kan kombineres med enten en 6-trins manuel gearkasse eller 6-trins Aisin-automatgear (ekstraudstyr), som sikrer dynamiske gearskift, komfortabel kørsel og livlig acceleration. Bilen kan fås med enten forhjulstræk eller et intelligent on-demand-system med firehjulstræk, som forvandler den til det ultimative fritidskøretøj.

Priser i Danmark endnu ukendt.

Se mere på http://www.ssangyongmotor.dk/

 

 

TAGS:

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information