Autocampersalg presse 030517

FERIE & FRITID: En fremgang på hele 68 procent i antal solgte autocampere vidner om en ferieform, der bliver stadig mere populær.

Danskerne søger den frihed, der er forbundet med at dreje nøglen i autocamperen og køre ud i det blå med bil og feriebolig i ét. Seneste tal viser, at der er solgt 68 procent flere autocampere i år sammenlignet med sidste år, og ifølge Camping Branchen tyder den udvikling på at fortsætte.

– For få år siden var det stadig et fåtal, som investerede i en autocamper, men siden er der kommet stadig flere modeller til og i forskellige prisklasser, og det betyder, at der eksempelvis er folk, som i dag vælger at købe en mindre autocamper fremfor at investere i familiebil nummer to, siger Torben Jensen, bestyrelsesmedlem i Camping Branchen og repræsentant for autocamperne.

Fra rugbrød til luksus

Han har beskæftiget sig med autocampere i over 30 år, og i løbet af den tid er der sket en markant udvikling.

– I starten var autocampere jo sådan noget lidt hippieagtigt noget med primitive forhold i et folkevognsrugbrød. I dag kan du få autocampere med både parabol og solceller på taget og varmt vand i hanerne, siger Torben Jensen, der oplever, at flere vælger at udskifte sommerhuset eller båden med en autocamper.

– I kraft af den kvalitet, som autocamperne har opnået, er det muligt at forlænge ferien og eksempelvis køre rundt i Europa på alle tider af året. Du er ikke afhængig af eksterne faciliteter, fordi du har det hele i autocamperen. Du kan holde ind på en rasteplads, tage et bad, spise en middag og køre i operaen om aftenen, siger Torben Jensen.

Autocampere fås i mange prisklasser. De billigste koster 450.000 kr., de mest solgte 6-800.000 kr., mens de dyreste modeller løber op i 2 mio. kr.

Læs mere på: www.campingbranchen.dk

 

 

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information