aoc logo 246

 

Skift blandingsbatteriet selv

De fleste blandingsbatterier i autocampere og campingvogne er fremstillet af plast, og er i sagens netur derfor ikke så holdbare som blandingsbatterier fremstillet af metal. De slides let, men du kan selv skifte dem. Se her hvordan det gøres.

Blandingsbatterierne i vores Adria Classica var efterhånden blevet lidt medtaget af flere års slid, frost og kalk. Det ene var endda blevet en smule utæt, så vi bestemte os for at udskifte dem begge.

Blandingsbatterier kan købes/bestilles hos ens campingforhandler, og prisen ligger normalt mellem 200,- og 500,- kr. alt efter blandingsbatteriets kvalitet og udformning.

Man kan selv skifte blandingsbatteriet på under en time. Det kræver ikke noget dyrt specialværktøj. Alt vi brugte var en stjerne- og en flad skruetrækker, en fladtang og en kabeltang. Desuden skulle vi bruge et par kabelsko.

Det sværeste er næsten at komme til slanger og kabler. Der er mildest talt ret begrænset plads under vasken i en campingvogn.

Et godt råd er, at tage billeder løbende når man afmonterer det gamle blandingsbatteri. På den måde kan man let finde ud af, hvordan ledninger og slanger skal monteres igen.

Som nævnt – det hele klares på under en time. Se her hvordan vi gjorde...

Skift blandingsbatteriet selvUnder vasken ses to slanger til hhv. varmt- og koldt vand, og to ledninger til vandpumpen.

Skift blandingsbatteriet selvFørst fjernes ledningerne til vandpumpen. De sidder typisk med kabelsko i en eller anden form for tilslutningsboks. I vores Adria er ledningerne forbundet i den grå boks på væggen bag slangerne

Skift blandingsbatteriet selvLedningerne se forbundet med kabelsko. De er lige til at trække fri.

Skift blandingsbatteriet selvSå skal blandingsbatteriets vandslanger afmonteres. Det sker ved at løsne spændbåndet omkring slangen (på billedet: det grå metalbånd omkring slangen), og trække blandingsbatteriets tilslutningsslanger fri.

Nu kan det gamle blandingsbatteri fjernes helt, og nu skal der gøres klart til det nye blandingsbatteri.

Skift blandingsbatteriet selvDet nye blandingsbatteri skal have monteret nye kabelsko, før det kan monteres

Skift blandingsbatteriet selvSå skal det nye blandingsbatteri monteres og fastgøres i bordpladen. Når det er gjort, kan vandslangerne tilsluttes. De skal presses helt ned i vandslangerne og sikres med spændbånd.

Skift blandingsbatteriet selvSå er både ledninger og vandslanger monteret igen, og alt er sikret og dækket af

Skift blandingsbatteriet selvSå er det bare at teste af, om der kommer vand igennem. Det gør der (heldigvis), og det var så det.

Vi skiftede blandingsbatteriet i køkkenet på samme måde, så nu kan igen glæder os over masser af vand i hanerne :)

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information