aoc logo 246

 

Vi har haft Solbio med på tur, og selv efter 4 dage i over 30 graders varme, var der ingen grim lugt fra indholdet i toilettanken. Det er nok den mest effektive klosetvæske, vi til dato har prøvet.

 

VI har gennem årene prøvet en masse klosetvæsker. Både den velkendte fra Thetford, de billigere alternativer fra Matas, Biltema m.fl. og taps fra bl.a. Dometic og Thetford. De har alle løst opgaven – dvs. forhindret grimme lugte fra indholdet i toilettanken. Men vores erfaring er også, at efter tre dage i høj varme, så er det ligesom at virkeevnen sættes på en prøve. Vi har i hvert fald vænnet os til at tømme tanken efter 3 dage, uanset om den er fuld eller ej.

Vi har hidtil mest brugt taps. Vi synes de er effektive, og frem for alt lette at dosere og håndtere. Men på en tur i autocamper for nyligt, havde vi en lille vareprøve med Solbio klosetvæske med, og den overraskede positivt. Faktisk så meget, at vi besluttede os for at prøve Solbio igen på vores kommende tur til Italien.

Effektiv – også på meget varme dage

Det gjorde vi, og det viste sig at være meget effektivt. Så effektivt, at det nok er den væske, vi fremover vil have med på vores rejser. For selvom temperaturen kom over 30 grader alle de dage, vi var ved Gardasøen, og lugtede indholdet i toilettanken ikke grimt. Solbio har en tydelig duft af eukalyptus og mynte. Duften mindskes lidt efter flere dage, men forsvinder ikke.

100% bæredygtig og miljøvenlig

Der tales meget om bæredygtighed og nødvendigheden af miljøvenlige midler, og de krav opfylder Solbio til fulde. Det er fremstillet at 100% naturlige ingredienser som planteekstrakter, citronsaft, æteriske olier og sæbestoffer af naturlig oprindelse. Væsken er faktisk så naturlig, at det end ikke er nødvendigt med en børnesikring af emballagen.

Solbio er så ren, at man kan drikke det. Ikke fordi at vi har prøvet det, men producenten står inde for, at man kan gøre det.Solbio er så ren, at man kan drikke det. Ikke fordi at vi har prøvet det, men producenten står inde for, at man kan gøre det.

Derudover passer Solbio i mere end en forstand på miljøet. For hver solgt pakke Solbio, skænker producenten penge til plantning af træer, da træer bidrager til at forbedre og bevare vores drikkevand.

Gevinst for både pengepungen og miljøet

Solbio er et 4-i-1 produkt og sparer dermed også plads i vognen. Det er drøjt i brug og derfor en gevinst for både pengepungen og miljøet.

Med en vejl. udsalgspris på 198,- kr. virker det som en ret dyr klosetvæske, men en pose Solbio er lig med 40 doseringer. Der er en doseringstap på posen, så man undgår væskespild. Prisen pr. dosering er kun 4,95 kr., og det gør Solbio til et af de billigste klosetvæsker på markedet.

Vi har som nævnt hidtil brugt taps, og de er langt dyrere. En enkelt taps koster vejl. over 10,- kr. pr. dosering, så jo – Solbio er absolut et billigt alternativ.

Der er en taphane på posen, så man skal ikke bøvle med skruelåg ved doseringDer er en taphane på posen, så man skal ikke bøvle med skruelåg ved dosering

Som nævnt er Solbio et 4-i-1 produkt. den kan anvendes til:

  1. Affaldstanken: Solbio sikrer, at der ikke opstår ubehagelige lugte eller belægninger.
  2. Toiletrens: Lidt Solbio i varmt vand og du kan rengøre toilettet
  3. Skyllevandstanken: En sjat Solbio forhindrer sorte flager og andre belægninger
  4. Spildevandstanken: Solbio forhindrer kloaklugte og belægninger.

Et par ulemper

Selvom vi er meget positive over Solbio, så er det dog et par minuspunkter.

Man har valgt ikke at tilsætte farve til Solbio. Det betyder også at indholdet ikke farves, så indholdet at toilettanken med f.eks. tabs farves blåt, så sker det ikke ved brug af Solbio. Det er ikke noget lækkert syn at kigge ned, når tanken tømmes, men det er vel en smagssag.

Der er indlagt en doseringshjælper i posen, men den er svært at dosere efter. Vi har derfor valgt at bruge et engangssnapseglas til at dosere efter. Det virker, men er lidt bøvlet. Men igen – det hindrer overdosering, og vi sparer derfor penge.

Den indlagte doseringshjælper i posen er lidt svær at dosere efterDen indlagte doseringshjælper i posen er lidt svær at dosere efter

 

Vi bruger et engangssnapseglas til at dosere medVi bruger et engangssnapseglas til at dosere med

 

Lidt fakta

Solbio er 100 % organisk og EØF 834/2007 og 889/2008 mærket – testet af CUC

Solbio 1,6 liter, 40 doseringer. Vejl. udsalgspris kr. 198,- hvilket svarer til 4,95 pr. dosering pr. tank

Solbio 4-i-1 toiletvæske kan købes ved de fleste campingforhandlere eller du kan købe det online hos CampingDeals.dk

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information