aoc logo 246

 

piaogpeter italien09 del1 002

Pia og Peter er denne gang kørt til Italien, for at holde en godt 2½ ugers sommerferie. Den første uge besøger vi campingpladsen Marina Di Venezia og den anden uge kører vi videre til Toscana, hvor vi har booket en plads på Park Albatros Camping.  

Campingpladsen "Marina Di Venezia" regnes for, at være blandt Europas største campingpladser. Campingpladsen udgør et område på ikke mindre end 30000m2, som består af over 2000 campingenheder og ikke mindre end godt 200 hytter til udlejning. Fællesområdet rummer alt lige fra shoppingstrøg med stort supermarked, tøjbutikker, specialforretninger, restauranter, caféer og sågar en frisørsalon, over stort nyopført Aqualand til egen kirke og en kirkegård for hunde. Mere om det senere, først vil vi fortælle lidt om hvordan vi er kommet herned hele vejen fra Ølstykke.

Som ø-boer kommer vi ikke langt uden at krydse en større bro eller skyde genvej med en færge. Derfor havde vi booket plads god tid i forvejen på "Gedser - Rostock" kl. 15:00. Der er rift om denne afgang i højsæsonen. Vi bookede vores billet en lille måneds tid for afrejsen og de gode afgang kl. 17 og 19 var allerede udsolgte.


Scandlines Terminalen i Gedser.

Som altid når vi skal på tur, så kan vi bare ikke blive færdige til tiden. Det positive er, vi trodssalt bliver bedre og bedre til at komme af sted. På vores allerførste campingtur, kom vi to timer for sent hjemmefra. Denne gang - blot 3 år efter - er vi nede på kun at komme 45 min. for sent af sted. Men på trods af, vi ankom til færgeterminalen 14:50 - og stod med et reservationsbevis til kl. 15 - var det desværre for sent. Vi måtte igennem forruden på bilen opleve vores færge - Prins Joachim - lette anker og sejlede af sted uden os. Når nu det skulle være sådan, så gjorde det heller ikke noget. Både Pia og jeg kan nemlig meget bedre lide Kronsprins Frederik - så det var helt fint, det nu blev hans færge vi skulle sejle med.


Fra højre mod venstre, række 18, 19, 20, 21, 22 og 23.

Vi blev henvist til række nr. 19 i opmarch rækkerne, sammen med en del Polakker der var på vej hjem til deres familier, for at holde weekend. Række 20 og 21 var allerede fyldt op, inden vores ankomst. Vi var fjerde bil i række 19. Kort tid efter var, vores række 19 også fyldt op og de næste der ankom, begyndte at fylde række 22 og 23 op. Altså er rækkefølgen, række 20, 21, 19, 22 og 23.

Billetdamen oplyste os om, at vi blev sat ind til afgangen kl. 17:00 uden reservation. Vi benyttede de godt to timers ventetid til, at få tilberedt noget aftensmad i campingvognen. Kl. 16:45 lagde Kronprins Frederik til kaj og vi ventede spændt på, at se om der mon var plads til os.

Glæden var stor da havnemedarbejderen fra Scandlines i sin orangevest nærmeste sig vores rækker. Vi vidste række 20 og 21 skulle ombord før os og da vi kunne se hele række 20 og 21 fik lov at køre ombord, krydsede vi fingre for, der også liige kunne blive plads til 4 vogne mere, så vi kunne komme med også kl. 17.

Men så knak filmen - vi troede simpelthen ikke vores egne øjne. Peter farede ud af bilen, sammen med Polakkerne og nærmest i kor på hver vores sprog råbte "Hallo - hvad *beep* foregår der her din *beeep* ?". Polakkerne råbte og skreg efter havnemedarbejderen og Peter ligeså - dog med den fordel havnemedarbejdere forstod Peters råben, men desværre uden betydning for udfaldet

Det der udløste raseriet var, at havnemedarbejderen efter række 21 var kørt ombord, begyndte at sende række 22 og endda tre biler fra række 23 op på færgen. Da der er 2 timers ventetid mellem hver afgang, så synes jeg ikke det er helt uden betydning hvem der sendes ombord først.

Peter for op til havnemedarbejderen, som viste sig at være en arrogant *beep*, der overhovedet ikke kendte til ordet kundeservice og ordentlig kommunikation. Da Peter spurgte til efter hvilket system de sendte bilerne op på færgen, fik han blot at vide "det skal du ikke blande sig i, det har vi helt styr på". Peter forsøgte at forklare ham, at han åbenlyst ikke havde styr på særlig meget, sådan som han sendte rækkerne ombord på færgen. Polakkerne der holdte i rækken, havde pisket en lidt hadsk stemning op mod havnemedarbejderen, som valgte at foretrække til deres havneshack. (nok en klog beslutning, når han nu ikke var typen man kunne kommunikere med om sagen).

Altså måtte vi også opleve Kronprins Frederik forlade havnen uden os ombord. Række 19 var eneste række tilbage med personbiler, der ikke kom med. Rigtig rigtig ærgerlig og frustrationen var mildest talt høj hos os alle.

Vi har normalt en meget høj tolerance og finder os i mange ting. Men hvis der er noget vi ikke finder os i, så er det først at blive snydt, for bagefter at blive mødt med ligegyldighed og arrogance. Derfor besluttede vi, at bruge de næste to timers ventetid på, at gå op til Scandlines billetkontoret, og bede om at komme i kontakt med en leder. Desværre var lederen kørt hjem for i dag, men den flinke ekspedient (som nærmest var forberedt på vores henvendelse), tilbød at komme med op til vores række og snakke om sagen. Det var rigtig rart og virkelig beroligende for den ophidsede stemning, at blive mødt med en utrolig imødekommende og flink Scandlines medarbejder i billetkontoret. Det var noget havnemedarbejderen kunne lære af.

Vi så damen fra billetkontoret, først gik ind i havneschacket hvor disse havnefolk holdte til. Efter godt 10 min. kom hun ud til os i række 19, hvor Polakkerne stadig havde svært ved at dæmpe deres frustrationer.

Humøret blev bedre og bedre jo mere vi snakkede med den flinke Scandlines dame. Det allerførste hun sagde, da hun kom hen til os var, at hun på det dybeste måtte beklage det vi havde oplevet. Der VAR sket en fejl og vi havde ret i, at vores række skulle være kørt ombord før både række 22 og 23. Hun nævnte hun har "haft fat i ørene" på havnemedarbejderen, og gav ham en "irettesættelse" for den fejltagelse. Hun fortsatte med, at hun selvfølgelig var ked af, at vi ikke kom med, men sket er sket og da færgen er sejlet kan hun ikke gøre så meget, for at rette op på fejlen. Hun oplyste endda også, at hun faktisk sad og overhørte radiokommunikationen mellem færgepersonalet og havnemedarbejderen og godt hørte at det var forkert og var derfor forberedt på, der ville komme klager. Men de har en intern regel der siger, at personalet fra billetkontoret ikke må bryde ind i radiokommunikationen mellem færgen og havnepersonalet ved boarding. Derfor kunne hun ikke bryde ind og få stoppet den fejl havnemedarbejderen begik.

Hele sagen endte med, at den flinke dame oplyste, at hvis vi skrev en formel klage til Scandlines hovedkontor med sagsforløbet med kopi af vores billet, ville vi få en gratis overfart. Det var vi virkelig tilfredse med, og det var rart at møde en Scandlines medarbejder, der i den grad var i stand til at vende en lidt ophidset stemning, til en glad og tilfreds stemning. Der kræver gode evner og egenskaber indenfor kommunikation, evner havnemedarbejderen tydeligvis ikke var i besiddelse af.

Pointen i denne sag handler hverken om, at vi blev snydt eller at havnemedarbejderen begik en fejl. Vi kan alle begå fejl i vores jobs og alle utilsigtede fejl kan tilgives. Men først at begå en fejl, for bagefter at behandle os som svin, det er ikke acceptabelt. Hvilket den fornuftige dame fra billetkontoret ubetinget gav os medhold i. Nok om det vi kom af sted fra Gedser kl. 19:00, efter godt 4 timers ventetid i række 19. Nu er det af sted til Marinaen og få startet Weberen op med en god kold gang Coca Cola Zero.


Transitområdet på Campingplatz Am Krakow See.

Med fire timers forsinkelse nåede vi selvfølgelig ikke til Berlin som planlagt. Trætte og stadig lidt små irriteret over behandlingen i Gedser, kørte vi ind på campingpladsen "Krakow Am zee" for, at få lidt søvn. Campingpladsen fandt vi frem til, ved hjælp af vores Garmin navigator, som kender alle campingpladser i nærheden af motorvejene i Tyskland og Frankrig. Campingpladsen havde et mindre område - lidt udenfor selve pladsen - til gæster på transit besøg.


Pia forsøger at smide mønter i automaten, så vi kan komme ud.

Transitområdet var lukket af med en bom, hvor der ganske vidst var adgang for alle, da bommen åbnede hvis et køretøj nærmede sig. Men for at komme ud, var der lavet en ganske smart løsning. En møntboks til åbning af bommen, for at komme ud. I møntboksen skulle man smide 10 euro, og det ville gælde som betaling for overnatningen med strøm, absolut en fair og rimelig pris. På den måde undgår man, at skulle bruge tid på check-in og check ud osv. Hvis ikke det lige var fordi møntboksen ikke fungerede, så var konceptet rigtig smart og enkelt. Pga. den defekte møntboks, måtte vi derfor alligevel have fat i receptionen, så lejrchefen kunne komme ned og lukke os ud.


Længere fremme kan man få vand, ved at smide 1 euro i en anden møntboks.

I det hele taget var det en campingplads der var ret glade for at benytte møntebokse. Et andet sted var opstillet en vandslange til påfyldning af vand på campingvognen - selvfølgelig mod betaling af 1 euro i en møntboks. Denne virkede dog efter hensigten, så det benyttede vi os af.


Flere gange undervejs kom vi tit til at tænke på Kim Larsen's "Derud af".

Dagens menu bød på godt 700 km tysk motorvej til et sted omkring München, hvor vi ville tilbringe vores 2. overnatning. Nu har vi to gange kørt via øst når vi skulle syd på og vi er nok kommet frem til, at denne gang var en af de sidste gange. Turen ned igennem øst er ganske enkelt for kedelig, monoton og absolut uinspirrende at kigge på. Der er ingen flotte panorama views, der er ingen trafik, der er ingen bakker, stigninger eller nedkørsler, det går bare lige ud i fladt, gråt og kedeligt landskab. Der er ingen tvivl om, at hjemturen kommer til at gå over vest og Puttgarden.


Peters Ipod - indholder musik for enhver smag :-).

Vores primære underholdning når vi kører de lange ture, er vores uundværlige Ipods. Vi har selvfølgelig hver vores, med hver vores musik på. Peters rummer dog hele vores musiksamling, så den bliver også benyttet som vores fælles Ipod. Bilen er standardudstyret med mulighed for tilslutning af Ipods, dermed kan vi nyde den gode danske sommer musik ud igennem bilens 8 højtalere.


Vi holder altid mange pauser undervejs, på de lange ture.

Vi holder altid mange - og nogle gange lange pauser. Desværre er det kun Peter der har det påkrævede BE-kørekort til at må køre vogntoget. Det er bl.a. derfor vi er "to overnatninger" om, at køre til Italien. Peter gider hverken natkørsel eller de lange køredage på 10-12 timer. Selvom man er "chauffør", skal turen nydes og være afslappende.


Havde mest lyst til at finde slæbetorvet frem og hjælpe dem hen i rette P-område.

Noget vi bemærkede som et problem for første gang i år var, at respekten på de tyske rastepladser for de særlige lange P-båse til køretøjer med anhængere og campingvogne helt var gået af fløjten. Flere gange måtte vi forgæves finde en P-plads, fordi de lange P-båse var fyldt op med solo personbiler. Det var både skammeligt og pinligt at se, der desværre i gentagne tilfælde også var danskere i blandt. Håber de tyske myndigheder bliver opmærksomme på problemet, er griber ind med bøder. Helt galt var det på rastepladsen ovenfor. Her kom solobilerne kørende imod færdselretningen og parkede modsat køreretningen.


En enkelt kortvarig "stau" blev det til.

Taget i betragtning af vi kører midt i industriferien og oven i købet på en af de store rejsedage, så var der forbavsende lidt trafik der ned af. En enkelt gang måtte vi holde i stau, det var dog allerede overstået efter små 15 minutter. Tilbage i 80'erne, hvor vi hvert eneste år kørte til Ungarn i industriferien - dog hvor min plads var på bagsædet - oplevede vi altid 2-3 timer lange stau og grimme grimme uheld. Jeg husker folk slog deres campingborde og campingstole op midt på motorvejen og nød deres kaffe. Er tyskerne blevet bedre til at køre ?, er det bilerne der er blevet mere sikre ?. For det er i hvert fald ikke hastigheden der er sat ned - tværtimod. De store "Mercere", BMWer og Porscher flyver fortsat forbi med hastigheder tættere på 250km/t end de 200.


Et smukt syn når man ser alperne rejse sig forude.

Den sidste køredag til Italien er altid noget man glæder sig til. At se bjergene rejse sig i horisonten, betyder målet ligger nært forude. Denne gang har vi valgt at køre over Salzburg og Taurntunnelen, i modsætning til sidste gang, hvor vi kørte over Innsbruck og Brennerpasset.


Taurntunnelen er 6km lang.

Hvis man af forskellige årsager ikke bryder sig om at køre i tunneler, så er vejen over Salzburg ikke at anbefale. Udover Taurntunnelen på godt 6km, kører man yderligere igennem måske 10-15 tunneler af 0,5-1,5 km længder. Lastbiler og busser holder sig ikke tilbage med at overhale, hvis du kører for langsomt. (dvs. under 90 km/t). Det er vigtigt du hele tiden har styr på vogntogets højreside i forhold til skilte og vejkanter, når du kører i tunnelerne. Vær opmærksom på vindtrykket fra overhalende lastbiler, større varevogne og busser mærkes ekstra meget i forhold til når overhalingen sker i det fri. Hold et godt fast greb om rattet, træk så langt til højre du kan og sæt eventuelt farten ned.

Ca. 40km fra campingpladsen forlader man motorvejen for, at køre en godt 20km af små landeveje og mindre byer for til sidst, at køre de sidste berømte 20km helt ud til enden af Lido tangen. Det er her man skal passe særligt på de to-hjulede motorcyklister og knallertkørere. De kører mildest talt med livet som indsats. En ting er de ofte kører i shorts og t-shirts uden nogen former for beskyttelse, men derudover kører de aggressivt, foretager risikofyldte overhalingsmanøvre og har en general forventning om vi giver dem plads uanset hvad forkørselsretten foreskriver.


Receptionen på Marina Di Venezia.

Efter godt 10 timers kørsel fra München, nåede vi frem til turens første destination - Campingpladsen Marina Di Venezia. Indtjeknings proceduren er der ikke ændret på, siden vi var her sidst for 2 år siden. Helt ude på vejen, står personalet klar til, at tage imod gæsterne og påføre os et armbånd som viser man er gæst. Armbådet må ikke tages af før afrejse. Udover at give adgang til selve pladsen, fungerer armbåndet også som adgang til campingpladsens nye AquaPark. Efter du er blevet lukket ind på pladsen af "for-tropperne", skal du ind i receptionen og foretage den endelige registrering af din ankomst.


Opstilling af diverse markiser og læsejl, umiddelbart efter ankomst.

Normalt følger der en guide med der kører foran på cykel for, at vise dig den plads du skal ligge på, men da vi har været her før og mente godt vi kunne finde rundt på pladsen stadigvæk, så behøvede vi ingen guide, og det var nu heller ikke noget problem at finde plads nr. 3502. Vi trodsede de 26 graders varme og gik straks i gang med opsætning af vores Isabella Shadow solsejl samt vores to Isabella læsejl. Inden da, fik vi rangeret Cabby'en på plads med vores Truma SE Mover. Det er egentlig lidt utroligt, nu har movere til campingvogne været fremme i nogle år, men tilsyneladende er der stadig nogle der kan lade sig blive imponeret af en campingvogn med mover. Naboerne gloede vanlig vis, som om det var en verdenssensation vi viste frem, og en ældre herre på cykel, stoppede sågar op og steg af cyklen, simpelthen for at stå og betragte os køre Cabbyen på plads med moveren.


Plads 3052, med vores eget kabel-tv, vand og afløb.

Sådan ser vi altså ud, når alt er sat op og klar til brug. Cabby'en er selvfølgelig parkeret med "reklamen" ud mod vejen :-).


Videokameraet kom denne gang med på ferie, så må vi se hvad det bliver til.

Fra vores vintercamping tur til Trysil i julen, havde vi faktisk taget godt 2 timers video (uredigeret råmateriale som det vist hedder). Men kvaliteten af optagelserne var så ringe at vi ikke nænnede at uploade det for at kunne dele dem med jer andre. Men nu hvor Altomcamping.dk er blevet udvidet med en videofunktion, valgte vi at gøre et nyt forsøg på at få filmet lidt video fra denne tur. Så når vi engang kommer hjem, håber vi at kunne uploade et par små videosekvenser til bloggen fra vores tur. Vi tror på det gamle ordsprog "Øvelse gør mester", så en dag lykkedes det måske at komme hjem med noget video vi kan være bekendt at dele med andre.

De kommende dage skal vi bl.a. besøge byerne Verona og Venedig. Indtil da har vi blot tilbage at sige Addio e arrivederci !!


Pia og Peter.

 

Links:
Øvrige afsnit: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7
   
Send til Facebook

 

   

Tekst & Foto © Altomcamping.dk
Peter Müller. 2009

 

 

 

 

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information