aoc logo 246

 


I dag skal vi på heldagstur til to af Toscanas mest berømte byer. Den ene by er kendt for bevarelse af sine middelalder traditioner og værdier, den anden er kendt for at have et tårn, hvor noget piloteringsarbejde slog fejl tilbage i år 1100.

Turen i dag vil føre os væk fra kysten og ind i Toscanas bagland. Et bagland af bjerge, vin- og frugtplantager samt en masse små landsbyer.


Et af de mange panorama udsigter vi kørte forbi undervejs til Siena.

Udflugtens første destination - byen Siena - lå 130 km kørsel fra vores campingplads. Men de godt 90km sker igennem små snoede bjergveje med hårnålesving og stigninger på 8-11 %. Flere gange undervejs, gjorde vi nogle fotostops, for at nyde og forevige de mange panorama udsigter over baglandets vider.


Det blev en meget varm dag. Temperaturen toppede i Siena by med 37 grader.

Da vi kører ind i landet - var vi forberedt på, at det ville blive en varm dag. 33 grader da dette foto blev taget, men det skulle senere visere sig, at temperaturen i Siena var helt oppe på 37 graders varme iflg. bilens udetermometer.


Bilen skal parkeres et stykke fra centrum. Der er rigtig god skiltning til P-husene.

Det kræver en særlig tilladelse, at køre med bil indenfor bymurene i Siena. Derfor er der flere steder etableret større P-huse, hvor besøgende kan parkere deres køretøjer, for at gå resten af vejen til centrum af Siena. Det P-hus der ligger tættest på centrum hedder "Parkering Il Campo" og ligger lige bag den sydlige byport "Porta Tufi". Skilte fører til P-huset helt ude fra hovedvejen når man nærmer sig byen, så det er slet ikke noget problem at finde P-huset. Nu hvor bilen er parkeret, er det endelig blevet tid til at opleve denne spændende middelalderby.


Endnu en udsigt over Sienas middelalder huse.

Det du ser i byen i dag, er den ædle og ægte vare. Intet i Siena er rekonstrueret, opført eller iscenesat til ære for turismen, byen holder fast i at leve på dens egne gamle middelalder traditioner. Huse og bygninger har dog været underlagt en naturlig vedligeholdelse og renovering, da byen ellers ville forfalde til en ren ruin eller bunke murbrokker.


Et af Sienas17 kirker. Hver contràde har sin egen kirke.

Byens storheds tid var i årene 1260 til 1348, hvor byen havde op i mod 80.000 indbyggere og status som en af Europas største handelsbyer. Fra år 1348 gik det kun ned af bakke for Siena. Over en femtedel af befolkningen blev ofre for "Den Sorte Død" - Pest epidemien. Et par hundrede år efter blev Siena besat af Florentinerne (i dag Firenze) og den 18 måneder lange belejring, kostede igen mange ofre for Siena. Efter dette fald til Florentinerne, var indbygger tallet i den daværende storby Siena, faldet til blot 8000. Sienas nuværende befolkning - som i dag udgør ca. 54.000 - har stadig - godt 500 år efter besættelsen - et anstrengt forhold til Firenze, for det der skete i årene 1554-1555.


Man finder mange detaljer omkring sig, i Sienas gader og gyder.

En af "attraktionerne" ved at besøge Siena - frem for så mange andre byer - er at vandre igennem de stejle smalle gader, og lade sig opsluge af de mange detaljer og den intense middelalder atmosfære overalt.


En 3-Telebutik - midt i middelalder stemningen.

Nå ja, midt i man på vejen fra P-huset mod Piazza Del Campo har levet sig tilbage til middelalderen, forstyrres billedet pludselig af denne 3-Telebutik der dukkede op midt i det hele. Middelalder stemningen i de smalle gader er så intens, er 3-Telebutikken nærmest er blevet en attraktion i sig selv. Der var i hvert fald mange der skulle fotografere den, og syntes den placering var lidt komisk. En ting er sikkert, telebutikken er i hvert fald ikke en bevarelse fra Sienas storhedstid i år 1300.


Et af Sienas mange stejle gyder - og der er kun én vej.

Man finder ikke mange gader i Siena der er plane, det ene øjeblik går det stejlt nedad, for det andet øjeblik at skulle kæmpe sig op af igen. Vi skal da også hilse sige, der blev svedt nogle liter og forbrændt nogle kalorier under vort besøg i byen. Kom til at tænke på stakkels Bjarne, hvis de havde besøgt byen. Så skulle Bjarne have skubbet Sissel med op og ned af disse stejle gyder. Det kræver en fysisk der er i orden. Peter havde mere end nok i, at få sig selv fragtet op af disse gyder i den 37 graders varme sol. He He. For gangbesværede og "dovne sjæle", kører der dog taxaer rundt i byen, man kan befordre sig rundt på. Disse har selvfølgelig tilladelse til at køre overalt, så man kan blive kørt fra dør til dør. Det var selvfølgelig IKKE en mulighed vi benyttede os af. Vi er jo friske unge mennesker, Ha Ha.


Piazza Del Campo - Rådhuspladsen i Siena.

Endelig fik vi kæmpet os ned til centrum af byen - nemlig Piazza Del Campo. Pladsen der er formet som en muslingeskal - eller som et teater om man vil, hvor rådhuset udgør scenen og muslingeskallen tilskuerpladserne. To gange om året forvandles pladsen - og hele byen - til en kæmpe festival og gadefest. Det er helt nøjagtigt d. 2. juli og 16. august, hvor byens to årlige Palio afholdes. Desværre kom vi godt 2 uger for sent, til at opleve den netop afholdte Palio d. 2. juli.

For at forstå hvad byens Palio går ud på, er det først vigtigt at forstå betydningen af byens contràde. En contràde kan bedst oversættes som en "bydel", ligesom vi har Østerbro, Valby, Sydhavnen i København og Skejby, Viby og Højbjerg i Århus. Siena består af i alt 17 contràde, hvor hver contràde har sit eget flag, kirke, forsamlingshus, skytshelgen og egne traditioner. Kort fortalt er det disse 17 contràde Palio'en handler om. Der er tradition for, at forsamlingshusene i de enkelte contràde, er stedet hvor borgerne mødes for at planlægge den næste Palio.

Palio er et voldsomt hestevæddeløb, som altså afholdes to gange årligt. I bund og grund handler det om stolthed og ære for den enkelte contràde. En Palio afvikles ved at byens indbyggere fra de 17 contràde en uges tid før selve hestevæddeløbet på Piazza Del Campo, kaster sig ud i festrus med en ekstrem entusiasme, hvor stemningen ugen i gennem bygges op - til det endelige ekstatiske klimaks, når rebene falder og 10 fuldblods væddeløbsheste slippes løs på Piazza Del Campo. Vinderen får ingen penge som præmie, men et flot silkebanner der symboliserer sejren, og vil pryde som evig beundring for den pågældende contràde.


Det er svært at forestille sig et vildt hestevæddeløb med tusindvis af tilskuere lige her.

Hestevæddeløbet er på ingen måde for sjov. For det første er det ikke lokale folk eller indbyggere fra Siena der ridder hestene. Betydningen af dette hestevæddeløb er så stort for den enkelte contràde, at de har hyret top professionelle væddeløbsryttere fra Sicilien og Sardinien hvor sporten dyrkes i stor stil. Rytterne har ingen særlige relationer til hverken Siena eller Palioen, de er kort og godt hyret mod betaling, til at give alt hvad remmer og tøjler kan bære, for at få den enkelte contràdes hest i mål først. Det er også sådan, at det er hesten der deltager i væddeløbet, ligesom det er hesten der kåres som vinder. Falder rytteren af hesten under løbet - hvilket ofte sker - og hesten løber i mål alene som den første - kåres hesten og den contràde hesten repræsenterer alligevel som vinder. Det har ingen betydning rytteren ikke kom med hjem til mål. Hestevæddeløb er vildt og voldsomt, både for hest og rytter. Som i så meget anden sport, har byens Palio også været genstand for ukristelige skandaler som bestikkelse, doping og aftalt spil.

Vi vil anbefale i går ind på Google og Youtube, og søger på "Siena Palio". Det kan bedst beskrives i billeder hvilken stemning der er på den ellers fredelige Piazza Del Campo under en Palio.


Sienas rådhus og bymuseum. Martin Nyrops inspirationskilde til Københavns Rådhus.

Rådhuset på Piazza Del Campo rummer to af byens attraktioner. Det ene er bymuseet, det andet er udsigten fra klokketårnet. Hvis du synes rådhuset virker bekendt, så er det ingen tilfældighed. Arkitekten Martin Nyrop, som tegnede Københavns Rådhus, hentede nemlig sin inspiration fra dette rådhus i Siena til opgaven. Med lidt god vilje kan der derfor ses en del arkitektoniske ligheder mellem Sienas og Købehavns Rådhuse.


En kiosk der sælger postkort og souveniers.

Efter at have nydt en Café Latté på et af pladsens caféer, begyndte vi at kæmpe os den stejle vej op tilbage til P-huset. Undervejs finder vi denne lille kiosk med postkort og souvenirs, som det nærmeste vi kom, hvor der blev lavet profit på turismen. Peters T-shirt var lige til at vride da vi nåede tilbage til bilen. Heldigvis havde vi friske T-shirt med, så inden vi satte os ind i den kølige kabine, blev der lige skiftet tøj. Det var rigtig lækkert at få tørt på, efter de stejle møg bakker i byen. Vi satte herefter kursen mod udflugtens anden destination, nemlig byen Pisa - med det skæve tårn.


Verdens største glasproducent til biler. Saint-Gobain.

Det første vi møder i Pisa, er Saint Gobain. Et for de fleste ukendt firma, men ikke desto står firmaet bag produktionen af bilruderne til godt og vel 95% af verdens bilpark. Kigger man godt efter på sine bilruder, vil man i et af hjørne med stor sandsynlighed, se der står Saint Gobain. Vi var ikke klar over de havde en produktionsafdeling i Pisa. Men det har de altså.


Piazzel Del Miracoli i Pisa, med dåbskapelet i forgrunden.

Men kort tid efter havde vi parkeret bilen, og stod foran det vi og mange andre kommer til byen for at se, nemlig byens mægtige domkirke på Campo Del Miracoli, med det verdensberømte skæve klokketårn. Domkirken består af et dåbskapel, selve domkirken og det skæve klokketårn. I modsætning til mange andre domkirken, er domkirken i Pisa placeret frit tilgængeligt for høje bygninger, midt på en flot og åben græsbelagt plads.


Domkirken.

Domkirken blev bygget i årene 1064-1121 og er et af de fineste eksempler på den Romanske byggekunst. Den kirke vi ser i dag, er desværre ikke den originale der blev bygget i 1064. I år 1595 brændte det meste af domkirken ned, hvorefter den er blevet rekonstrueret på bedste vis.


Det verdensberømte skæve tårn i Pisa.

Her står vi så ved det skæve klokketårn. Allerede da tårnet blev bygget i årene 1174-1350 begyndte det at hælde, angivelige pga. en fejl i piloteringsarbejdet samt pga. anvendelse af et for tyndt lag fundament. Tårnet hviler nemlig kun på et 3 meter tyndt stenfundament. At man allerede ved bygningen af tårnet vidste det var skævt, ses bl.a. ved tårnets øverste element, hvor man har forsøgt at rette tårnet op igen.

Har man så blot ladet skævheden stå hen? Nej bestemt ikke. Der er igennem tiden brugt et astronomisk milliard beløb på at få rettet tårnet op. Nogle af verdens største og mest anerkendte ingeniører og bygningsfolk har arbejdet i årevis på at få rettet tårnet op. Foreløbig har indsatsen resulteret i at tårnet er blevet rettet 42cm op, så det nu "kun" hælder 4,5m fra lodret. Den seneste opretning af tårnet skete i december 2001, hvor tårnet samtidig blev vurderet sikker nok til at blive åbnet op for publikum. Det koster 15 Euro at få lov til at gå de 294 trin op til toppen. Vi undlod at vandre de mange trin op, da Peter er af den holdning, at han mener det er ham der skal have godt og vel 100 Euro for frivilligt at gå de 294 trin op.


Turister i komiske positioner, for at blive fotograferet i sammenhæng med tårnet.

Et af de påfund turisterne har fundet på igennem tiden, er at stille sig i forskellige sjove stillinger og positioner foran tårnet, for at blive fotograferet i en sjov sammenhæng med tårnet. Det er faktisk ret underholdende i sig selv, at se de mange turister på pladsen stille sig i de mest spektakulære og kreative positioner. På billedet ovenfor er tårnet til højre i billedet.


Pia bomstærk forsøger at rette lidt op på tårnet.

Det ville Pia selvfølgelig også prøve, så Pia stillede sig også ud på pladsen, for at se dum ud, mens hun blev fotograferet He He. Bedste resultat opnås ved brug af et kraftigt vidvinkel objektiv, hvilket vi desværre ikke har med på turen. Derfor må det blive til dette delvist manipulerede billede, for at vise hvad ideen går ud på.


Et af de mange boder på Piazza Del Miracoli. Her er alt fra læder til Rolex - næsten.

Hele vejen rundt op pladsen finder man boder med souvenirs, hotdogs og gadesælgere fra Afrika med Rolex ure til spot priser.

Død trætte og en masse oplevelser rigere, var vi hjemme ved campingvognen på Park Albatros ved 21-tiden. Vi sov rigtig godt den efterfølgende nat. Vores uge i Toscana nærmer sig også sin afslutning. De kommende dage skal vi have pakke ned og sætte kursen mod vores sidste destination, hvor vi skal opleve noget helt specielt - før turen går hjemaf til Ølstykke igen.

Pia og Peter.

 

Links:
Øvrige afsnit: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7
   
Send til Facebook

 

   

Tekst & Foto © Altomcamping.dk
Peter Müller. 2009

 

 

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information