aoc logo 246

 

Vores uge i Toscana er slut, men før vi kører hjem - tager vi et par dage i alperne, for at se hvad der sker på de egne. Vi har bestemt os for at køre til byen Aosta, helt oppe i det nordvestligste hjørne af Italien - tæt på grænsen til Frankrig og Schweiz. Måske er vi heldige at møde djævlen.

Vi mødte ham desværre ikke i egen person, men han må være i området - siden vi fandt hans bil parkeret tæt ved et af bjerg passene.

Vi slog os ned på campingpladsen "Touring International". Hvis man tror navnet betyder en stor flot international campingplads med mange stjerner, ja så bliver man slemt skuffet. Der er tale om en campingplads med simple og primitive forhold, hvor lokumet er huller i jorden. Dvs. ingen cisterne eller kumme. Når det er den type sanitære forhold der møder en, så sætter man rigtig stor pris på sit eget bad og toilet i campingvognen. Så kan folk kalde os luksusdyr eller ej, men at "stå op og skide", der sætter vi sgu grænsen for hvad man kan byde folk. Nå, men vi skulle kun være her i 3 dage, så det overlevede vi nok blev vi enige om.

Aosta ligger i dalen mellem bjerget Grand-Saint Benard og lillebror bjerget Petit-Saint Benard. Vi satte os for at køre over storebror bjerget - Grand-Saint Bernard - først. Planen var at besøge den Schweiziske by Martigny, ved at køre igennem Saint Bernard tunnellen og kører over Col du Grand-Saint Bernard passet på tilbagevejen. Bagefter er  målet "lillebror bjerget" og Col du Petit-Saint Benard passet.

Lige inden Saint Bernard tunnelen, skal vi igennem grænsen til Schweiz, hvor vi bliver bedt om at vise vores pas. Det er umiddelbart lidt problematisk, da vi ikke har vores pas med, de ligger hjemme i campingvognen. Vi troede ganske enkelt Schweiz var et EU-land, så hvorfor tage pas med. når vi blot skulle over og vende i byen Martigny. Vi måtte vise hvad vi havde på os, og for mit vedkommende måtte han tage sig takke med at se kørekortet. Derudover ville han se papirer på bilen og spurgte ind til hvad vores ærinde var i Schweiz, hvorlænge vi ville være i landet og hvormange penge vi førte med ind i landet. Det var mildest talt som at genopleve østlandene i gamle dage - næsten da. Nå, men med hjælp af lidt røverhistorier, og nogle strofer med violinen - blev vi lukket ind, selvom vi ikke havde pas med.

Kontrol og overvågningsrummet til tunnellen - bemærk den ene tv-skærm. Det er som om de kigger på noget cykelsport. Hmm.

Betalingsanlægget til tunnellen. 29 Euro for person bil - "one way". (36 Euro med campingvogn).

Så er vi på vej igennem den 6,5 km lange tunnel.

Ved ankomst til byen Martigny, oplever vi nogle pudsige ting. Feks. en rundkørsel dekoreret med en busk, formet som en cykelrytter.

Ved hotellerne holder store flotte busser, fra en masse store firmaer.

Lokal befolkningen har klædt sig ud og er i meget godt humør.

Der ér altså gang i noget her i byen, fordi der holder TV-vogne alle vegne.

Mon svaret på de pudsige ting i byen, kan findes ved at følge de meget midlertidlige opsatte pile ?. Vi prøver og ser hvad vi kommer frem til. 

Oh, en lille tunnel - dekoret med noget Tour De France. Det er da selvfølgelig fordi Tour De France kommer til byen, folk er i i højt humør, tv-vognene er sat i stilling og byen er dekoreret med cykler i alle mulige afskygninger.

Pilene indikerer selvfølgelig ruten, der skal køres på etapen i morgen. De store forberedelser er i fuld gang. Ikke mindst opsætning af reklame og annoncebannere, balloner og plakater.

Selv i luften finder vi cykler, her monteret på en skilift.

Langs ruten er autocampere og teltcampisterne ved at indtage deres stillinger. Men vi så næsten ingen campingvogne pudsigt nok.

Der er ingen faste regler for hvor man må og ikke må placere sig. Det giver plads til opfindsomheden.

Næh nej, denne Skoda er ikke kørt galt. Det er en parkering under fuld kontrol.

Folk langs ruten er i den grad ved at komme i Tour humør. Alle vinker og råber når man kører forbi..

Den dag vi kørte ruten på, var tilfældigvis hvile dag for Tour De France rytterne. Dvs. det var ikke hvile dag for alle, fordi vi mødte mange af rytterne som lige skulle have en prøvesmagning på, hvad der mødte dem på etapen næste dag. Her et par ryttere med følgevogn fra Team Euskadi holdet. .

Bjarne Riis's Team Saxo Bank med de store stjerner mødte vi også på ruten. Det er Fabian Cancellara i den røde trøje.

Men hvad er nu det ? Lige som vi er ved at nå toppen  på Col du Grand-Saint Bernard, bliver vi stoppet og bedt om at køre igennem tunnelen. Vi opgiver nu ikke så let, så vi forsøger lige med vores sædvanlige røverhistorier og viser mit ID frem som plejer at lukke os igennem afspærringer - men nej, der er intet at gøre. Lukket er lukket, vi må igennem tunnelen en gang til. Øv bøv for os.

Vi kommer igennem tunnelen og er på billedet faktisk allerede på vej op af det næste bjerg på etapen - nemlig Petit-Saint Bernard. Undervejs stopper vi ved de forskellige panorama udsigter, for at tage en serie billeder. Vi forsøger at finde Mont Blanc spidsen, men den er ikke med på dette billede.

Det er rart at få trænet sit bjergkørsel lidt igen. De højeste stigninger er kun på 10-11%.

Jamen, er det ikke Rolf Sørensen ?

Jo, det var Rolf Sørensen og Dennis Ritter der lige skulle prøve etapen - inden de skal kommentere TV-transmissionen på TV2. Pia syntes de skulle have lidt af vores medbragte vand.

Mens de nød den kolde vand de fik, fik vi en kort sludder. De var utrolig søde og rare.

Byen La Thuile, blot 10 km fra toppen af det sidste bjerg på etapen.

Her er vi kommet op på toppen af Col du Petit-Saint Bernard. Vi leder stadig efter Mont Blanc, men nej - den er ikke sådan lige at få øje på. Men Mont Blanc eller ej - flot det er det.

Politiet er massivt tilstede ved bjergpasset. Der er ikke mange timer til at vejene bliver spærret af.

De obligatoriske billeder når man er på et bjergpas :-).

Jeg skal selvfølgelig også lige have et billede med. :-).

Starten på nedkørslen mod mål. Vi kørte nogle km ned af nedkørslen, men blev enige om vi ikke gad at køre helt ned. Så vi vendte om, for at køre tilbage til Aosta-dalen, hvor vores campingplads ligger. Vi mener nu at være klar til at opleve selve cykelløbet imorgen.

Lige som vi havde opgivet at finde Mont Blanc og var på vej hjem, fanger øjekrogen denne udsigt - og mindsanten så har vi endelig fundet Mont Blanc, hvilket vi har markeret med en cirkel. :-). Nu er dagen reddet. He He.

På gensyn om et par dage, hvor vi bringer en reportage fra selve dagen hvor etapen blev kørt og hvordan vi oplevede den, fra tidlig morgen til rytterne har passeret os.

Hilsen

Pia og Peter fra Alperne.

 

Links:
Øvrige afsnit: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6 - 7
   
Send til Facebook

 

   

Tekst & Foto © Altomcamping.dk
Peter Müller. 2009

 

 

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information