aoc logo 246

 

SsanYoung Korando 22D

Vi har haft en SsangYong Korando D22T med på vintertur til Østrig. På den tur viste bilen sig som en meget stærk og komfortabel campingtrækker med udmærkede køreegenskaber.

Alsidig familiebil

SsangYong Korando D22T er en SUV med fin plads til 5 personer. Den er rummelig, men ikke større end den nemt kan køres i bytrafik, og at kan parkeres selv på mindre parkeringspladser.

SsangYong Korando har en totalvægt på 2180 kg og en køreklar vægt på 1753 kg. Totallængden er på 441 cm, og den yder 178 Hk ved 4000 omdr/min.

Men hvor SsangYong Korando virkelig udmærker sig er, at den må trække op til 2.000 kg. Det er som er usædvanligt meget for biler i denne klasse.

I denne video kan du se og høre mere om SsangYong Korando Street 2.2L AT 2WD Diesel

Vi nævnte før at den på trods af sin kompakte størrelse, var ganske rummelig. Det gælder også ved bagsædet, hvor der er fin plads til passagerer.

Stærk campingtrækker

Vi kørte i alt ca. 2.400 km med vores lånte SsangYong Korando D22T med vores Adria Adora 613 UT, og vi var imponeret over hvor stærk motoren er. Der var masser af overskud til at slæbe vores 1.800 kg. tunge campingvogn op ad stejle stigninger på op til 11%.

Også automatgearet virkede overbevisende. Selvom automatgearet kunne indstilles til Bjergkørsel, så var det ikke nødvendigt. Vi kørte hele turen med automatgearet i normal indstilling. Og det uanset hvor stejle stigninger, vi kørte på.

Ned af bakke skiftede vi til manuel gearfunktion, for at kunne bruge motorbremsen. Man kan skifte mellem de forskellige gearfunktioner mens man kører, så det fungerede også perfekt.

Også bremserne er dimensioneret så de kan klare trykket fra en tung anhænger. Med 1.800 kg. på krogen oplevede vi ingen problemer med at bremse vogntoget.

I denne lille video fortæller vi mere om køreegenskaberne:

Masser af plads til bagage

Der er overraskende meget plads til bagage i SsangYong Korando. Uden at slå bagsædet ned, er der fin plads til 2-3 kufferter. Men er man kun to personer, som vi var på turen, kan bagsædet lægges ned, og derved bliver der virkelig meget bagageplads.

Vi havde fortelt, en masse campingudstyr, vores indkøb fra grænsebutikken m.m. i bilen, og der var stadig plads i overskud.

Se bare her:

Masser af ekstra udstyr

Den model vi var på tur i, var en SsangYong Korando Street – dvs. en udstyrsversion med en masse fabriksmonteret udstyr. Bl.a.

  • 16" aluminiumsfælge
  • 6 trin Automatic
  • Manuel aircondition
  • Manuelt tilt og teleskop rat
  • 6 airbags
  • ISO-FIX beslag
  • Bagagerumsdækken
  • Varme i forsæder
  • Kenwood Navigation og audio system med Bluetooth (ekstra udstyr)
  • 6 højttalere
  • Fartpilot
  • Bagspoiler
  • Centrallås m/ fjernbetjening
  • Splitbagsæde (60/40)
  • Elektronisk Stabilitetsprogram (ESP)
  • Electronic Power Steering (EPS)
  • Dæktrykovervågningssystem (TPMS)

Prisen for denne model er kr. 347.995 kr ekskl. Metallak, ekstra udstyr og levering. Priserne for SsangYoung Korando starter ved kr. 289.995 kr på hvide plader og 184.995 kr. på gule plader.

Bag introduktionen af SsangYong i Danmark står Nic. Christiansen Gruppen, som også er importør af Hyundai i Danmark siden 1992 og dermed har et indgående kendskab til arbejdet med de koreanske bilproducenter. Korando introduceres med 5 år/max. 100.000 km garanti.

Du kan se alle specifikationer her: SsangYong

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information