isabella fortelte 2018 nyheder 01

Isabella har mange nyheder til sæson 2018. Mange af nyhederne er i Isabellas udvalg af fortelte, og der er er nyt både til rejsende campister og til fastliggere.

 

Isabella Capri North

Isabella Capri er et let fortelt tiltænkt rejsende campister. Det har været en fast del af Isabellas program i mange år, og blevet redesignet flere gange. Og det er nu sket igen. Til sæson 2018 kommer Capri forteltet i Isabellas nye North Natur design.

Isabella Capri NorthIsabella Capri North

 

North Nature er inspireret af historiske campingtraditioner, som handler om at komme ud, at være ét med naturen og nyde hinandens selskab. Det er en moderne udgave af det simple liv med komfortable og stilrene fortelte, telte og matchende tilbehør lavet til friluftslivet.

Farverne i Isabellas North Nature kollektion er afdæmpede og rå med et touch af dybhavsblå. Alle farver har klare referencer til det nordiske udtryk og skandinaviske designtraditioner.

Isabella Capri er et A-måls fortelt – dvs. det går i hele campingvognens længde. Selvom der er tale om et letvægtsfortelt, har det alle forteltets fordele.

Det er hurtigt at stille op, og det lette acryl-materiale gør Capri North let at transportere og sikrer samtidig god åndbarhed. Der er gode muligheder for udluftning. De store mygge-netsvinduer giver god ventilation uden generende insekter på varme sommerdage og nætter. Alle front- og gavlpaneler kan desuden nedfældes som veranda eller lynes helt af.

Isabella Capri er som nævnt primært designet som et fortelt til rejsende campister, hvorfor de fleste nok vælger at få forteltet leveret med de lette CarbonX fiberstænger. Men det kan også leveres med stel af stålrør.

Capri North bliver også lavet i en specieludgave, der passer til Eriba Touring campingvogne

Få flere oplysninger her: Isabella Capri North

Isabella Prisma Seed

Prisma forteltet giver med sin dybde på 4 meter masser af plads og muligheder. Et Prisma fortelt er nærmest en klon mellem et Penta fortelt og det nu udgåede Forum fortelt, og der er mange muligheder for indretning og opbygning.

Isabella Prisma SeedIsabella Prisma Seed

 

Prismas fronter kan flyttes frem og tilbage, og man kan derved lave en overdækket terrasse foran campingvognen, samtidig med man har et fint opholdsrum. Med et par ekstra fronter, kan man skabe en udestue/ekstra stue.

Tidligere var Prisma designet i brunenuancer. Det var ikke alle, der var ubetinget glade for de farver, og Isabella tilbyder derfor fremover Prisma forteltet i det populære Seed design. Navnet Seed er opstået med tanke på frø, der vokser op og bliver til smukke varme gyldne kornplanter på markerne om sommeren.

Kort fortalt er Seed designet baseret på varme og afdæmpede farver, åndbart Isacryl-materiale, store vinduespartier og mange åbnings- og udluftningsmuligheder.

Vi har lavet denne video med det nye Prisma Seed fortelt:

Få flere oplysninger her: Isabella Prisma Seed

Isabella Ambassador Insignia

Til sæson 2016 blev Isabella Commodore lanceret i de nye dybblå Insignia farver. Den særlige Insignia blå, at den har fået navn efter det blå emblem, der i midten af sidste århundrede sad på engelske og amerikanske fly. En klar positiv optimistisk blå, der står flot til kontrastfarverne på de lysegrå paneler.

Isabella Ambassador InsigniaIsabella Ambassador Insignia

 

Og nu kommer Ambassador forteltet også de flotte blå nuancer.

der er ukompliceret at stille op og med begrænset vægt, en dybde på 2,50 meter og alle ønskelige åbningsmuligheder.

Ambassador har en dybde på 2,5 meter, og kommer med myggenetvindue i begge gavle. Forteltet er fremstillet i Isacryl for at sikre et godt indeklima, og taget er belagt på ydersiden med en mønstret inderside, hvilket minimerer kondensdannelse. Forteltet har et godt lysindfald gennem de store panel-opdelte panoramavinduer i fronten.

Få flere oplysninger her: Isabella Ambassador Insignia

Isabella Sunshine Plus

Isabella kommer med en ny version af det populære solsejl Sunshine til sæson 2018. Den nye udgave har flere af et rigtig fortelts fordele, og dermed er krydsningen mellem rigtigt fortelt og et let solsejl næsten perfekt.

Isabella Sunshine PlusIsabella Sunshine Plus

 

Sunshine Plus er ment som et let solsejl til rejsebrug, og er derfor ikke forstærket ligeså godt som et af Isabellas deciderede fortelte. Men det kommer tæt på. Det pløkkes på samme måde som et rigtigt fortelt, og har både vognafdækning og græskant.

Sunshine solsejlet er stadig et A-måls solsejl – dvs. det sidder i forteltsskinnen i hele campingvognens længde – og med tilføjelse af en midtersprosse i fronten på Sunshine Plus, får man bedre mulighed for fastgørelse til jorden, og dermed bedre stabilitet.

Der er også kommet en ny front til Sunshine Plus – nemlig Sunshine Plus Front. Tilkøber med denne, kan man næsten omdanne solsejlet til et rigtigt fortelt. Der er endda mulighed for at montere gardiner i Sunshine Plus og Sunshine Plus Front.

Vi var så heldige at have det nye solsejl med tur til Kroatien denne sommer, og der lavede vi denne film om Sunshine Plus og Sunshine Plus Front.

Få flere oplysninger her: Isabella Sunshine Plus

Mini-udgave af Isabella Eclipse

Eclipse kan både anvendes som frontsolsejl på Isabellas forteltmodeller, og kan også anvendes som let rejsesolsejl direkte på campingvognen. Det at kunne skabe en skyggefuld terrasse enten foran campingvognen eller foran forteltet, har gjort Eclipse solsejlet meget populært.

Isabella Eclipse MiniIsabella Eclipse Mini

 

Men det at sætte et solsejl foran forteltet kræver en stor enhed, og det er ikke altid muligt at få en så stor enhed – især ikke nede sydpå i Europa.

Derfor har Isabella lavet en mini-udgave af Eclipse solsejlet. Denne monteres også i udhænget på forteltet og dermed skabes skygge for sol og regn.

Mini-udgaven som er 150 cm i dybden, og fås i størrelserne G14-G21. Mini-udgaven kan kun bruges på forteltet, og kan altså ikke sættes direkte på campingvognen.

Isabella Magnum Silver

Til sæson 2018 kommer Isabella med to nye versioner af det populære deltelt Magnum, nemlig i en version der er 340 cm. bred, og i en version der er 400 cm. bred.

Isabella Magnum Silver 400Isabella Magnum Silver 400

 

At Isabelle netop nu kommer med en version med en bredde på 4 meter, skal nok ses som et modtræk mod det stærkt stigende salg af luftfortelte. Der er mange, der stadig sværger til de traditionelle fortelte med teltstænger, og med Magnum 400 Silver kan Isabella nu tilbyde et fortelt på samme størrelse som de fleste luftfortelte, som stort set kan sættes op ligeså hurtigt som et luftfortelt.

Magnum er et deltelt og er går derfor ikke i hele campingvognens længde. Det er kun forteltets tag, der er sat i campingvognens teltskinne, men forteltets sider presses ind mod campingvognen med tilslutningspuder og teltstænger.

Magnum Silver er et yderst rejsevenligt deltelt, der hurtigt stilles op, når man er på farten. Med Magnum Silver får man et rummeligt rejsetelt på 2,5 meter i dybden og enten 3,4 m. eller 4 m. i bredden. Front- og gavlpaneler er nedfældbare/aftagelige og sammen med to myggenetsgavle, får man fine udluftningsmuligheder. Magnum Silver har store frontvinduer med frosted folie i den nederste del af vinduet, så der er også et fint lysindfald.

Magnum Silver udbygges med blandet andet Eclipse frontsolsejl (specielt til Magnum), Cosy Corner ll (specielt til Magnum), og med et Annex får du ekstra sove- eller opbevaringsplads.

Få flere oplysninger her: Isabella Magnum Silver

 

TAGS: ,

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information