aoc logo 246

 

Image 

Årets AutoIndex-undersøgelse viser, at bilejernes loyalitet skifter fra mærke til mærke. Men der er ikke nødvendigvis en sammenhæng mellem loyalitet for bilmærket og tilfredsheden med værkstedets service.

Når bilen skal på værksted, ligger tilfredsheden med bilmærker som Toyota, Hyundai, Nissan og Suzuki helt i top. Mens værkstedsbesøg for de dyre bilmærker som fx Audi, Volvo og Volkswagen ikke vurderes så positivt, fremgår det af en undersøgelse, som FDMs medlemsblad Motor har foretaget. Men tilfredsheden med værkstedet afspejler sig ikke altid i loyaliteten. Selvom mange dyre bilmærker ligger under gennemsnittet i vurderingen af besøget hos værkstedet, er det de mærker, som bilejerne er mest tilfredse med.

”Tilfredsheden med værkstedet påvirker mærkeligt nok ikke ejernes loyalitet. Det kan undre, at flere mærker scorer højt det ene sted og lavt det andet sted. Selvom et mærke som fx Audi ikke får mange point i forhold til værkstedsbesøg, vil rigtig mange Audi-ejere anbefale mærket til familie og venner”, siger Bo Christian Koch, chefredaktør på Motor.

Undersøgelsen viser desuden, at der blandt mærker som Suzuki og Hyundai er stor tilfredshed med værkstedet, mens interessen for at købe det samme mærke næste gang er lille.

”Køberne af de billige mærker er de mindst loyale. Her er prisen ofte afgørende, og mange ville derfor hurtigt skifte til et nyt bilmærke, hvis de der kunne få et bedre tilbud. Omvendt er køreglæde og image helt centralt blandt dem, der vælger de dyre mærker. Service, forhandler og værkstedsbesøg er ikke så afgørende for den samlede tilfredshed”, siger Bo Christian Koch.

Image

AutoIndex laves hvert år i samarbejde med Loyalty Group A/S blandt 26.000 bilejere i Danmark, Sverige, Finland og Norge. Alle respondenter har en bil, som er under otte år.

Links
FDM

Pressemeddelelse

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information