Storbritannien del 6 artikel 060917 01

Vi forlod Oban med en fantastisk oplevelse i rygsækken og fortsatte videre mod Skye. Igen skulle vi ikke køre så langt - bare 162 km - og selvom det tager længere tid at køre dem på en engelsk landevej end på en dansk landevej, så havde vi god tid til at stoppe undervejs for at nyde udsigten. For den fejlede bestemt ikke noget denne dag.

Storbritannien del 6 artikel 060917 02

Storbritannien del 6 artikel 060917 03

Og selvom det var en flyttedag, så var der heldigvis flere steder, hvor vi kunne stoppe, selvom vi havde Camp-letten bagefter. Det har vi ellers ikke været så vant til herovre. Og hvor vi kunne komme ud og strække benene lidt - og måske lige finde en enkelt geocache ;)

Storbritannien del 6 artikel 060917 04

Storbritannien del 6 artikel 060917 05

Nu hvor vi havde meldt os ind i to campingklubber, forsøgte vi selvfølgelig at bruge deres pladser. Det gik ikke så godt i Wales, men her tæt ved Skye fandt vi Morvich Caravan Club, som lå lækkert nede i en dal.

Storbritannien del 6 artikel 060917 06

Vel ankommet fik vi selv lov at vælge en plads og skulle så bare vende tilbage til receptionen for at fortælle hvilket nummer vi havde lagt os på.

I receptionen findes et meget lille udvalg af mad - mest kage og kiks. Og så noget fantastisk brød fra en lokal bager. Det var simpelthen det bedste brød vi har smagt på hele ferien!

Igen var vi på hardstandingplads, for de havde nemlig ikke andet, når vi havde hjul under. Men vi endte med at vænne os til det. Og så kom vi heller ikke hjem med mudderindsmurte græskanter :)

Storbritannien del 6 artikel 060917 07

Storbritannien del 6 artikel 060917 08

Efterhånden havde vi fået indarbejdet en rytme i opslåningen, så her med denne smukke baggrund, kunne Helle lige smutte fra arbejdet for at tage et enkelt billede UNDER opslåningen :)

Storbritannien del 6 artikel 060917 09

Vi var superglade for det flotte Living-solsejl - det er så stort, at vi følte vi sad godt i læ alle sammen og samtidig tog det lige regnen ved indgangen på de våde dage.

Standarden på toiletbygningen lignede alle de andre vi havde besøgt på denne ferie - der var rent, varmt vand og ingen kø. Opvaskefaciliteterne er placeret lidt underligt - nemlig i et forrum til herretoilettet, men opvaskevandet var varmt og man stod i tørvejr...

Storbritannien del 6 artikel 060917 10

Her under kan man se, hvordan 'personalet' på campingpladserne boede. I deres egen vogn/autocamper på en plads i nærheden af indgangen til pladsen!

Storbritannien del 6 artikel 060917 11

Alle steder på pladsen var der en flot flot udsigt, som vi slet ikke kunne få nok af.

Storbritannien del 6 artikel 060917 12

Storbritannien del 6 artikel 060917 13

Herunder ses telt-området. Man kan ikke få bilerne ind på området så alt skal bæres ind. Men man bor dog på fin græsplæne :)

Storbritannien del 6 artikel 060917 14

Her under ses en snyde kage... Hvordan kan Tea cake være flødeboller med dårlig bund, men pakket pænt ind i sølvpapir????

Storbritannien del 6 artikel 060917 15

De sidste billeder er dels dagens gæst - den lille fine rødhals kom hver dag og kiggede efter krummer. Der var en hel flok, men den her forpjuskede halvstore unge var ikke det mindste bange, aå den hoppede frejdigt helt ind i teltet og undersøgte om vi havde efterladt noget derinde...

Storbritannien del 6 artikel 060917 16

Skiltet med kaniner på arbejde kunne vi slet ikke stå for - sikke en herlig måde at informere om at der kunne være huller rundt omkring...

Storbritannien del 6 artikel 060917 17

Lige uden for campingpladsen så det sådan her ud. Fantastisk natur med vand, bjerge og fingerbølblomster...

Storbritannien del 6 artikel 060917 18

Storbritannien del 6 artikel 060917 19

Vi tog ud på øen Skye flere dage – for selvom vi mødte nogle, der havde nået hele øen på en dag, så kunne vi ikke holde det tempo! Øen er ca. 77 km lang og 40 km bred og består af en række halvøer, der stikker ud i alle retninger. Vejene følger fjordene og derfor tager det lang tid at komme rundt. Samtidig er mange af vejene smalle og med vigepladser, så man skal sætte god tid af, hvis man vil rundt på øen...

Storbritannien del 6 artikel 060917 20

Storbritannien del 6 artikel 060917 21

Efter kort tid stoppede vi for at geocache lidt – og fandt denne fine botaniske have.

Storbritannien del 6 artikel 060917 22

Storbritannien del 6 artikel 060917 23

Vi gjorde stop mange steder for at kigge på bjergene, de små vandløb og de gamle broer. Her er vi ved de røde bjerge - Cuillin-bjergene. Selvom der er skyer på toppen kan man vist godt ane, hvorfor de kaldes de røde bjerge...

Storbritannien del 6 artikel 060917 24

Storbritannien del 6 artikel 060917 25

Ved Sligachan stoppede vi fordi vi så denne flotte gamle bro. Broen skulle være bygget omkring 1820 og består af tre fag hen over floden Sligachan. Og den er et populært fotograferingsemne for turister, så der er næsten altid mennesker omkring stedet.

Storbritannien del 6 artikel 060917 26

Storbritannien del 6 artikel 060917 27

Hvis man fortsætter op mod strømmen af floden Sligachan, så kommer man op til et andet fint lille sted med en lille træbro og et vandfald.

Storbritannien del 6 artikel 060917 28

Storbritannien del 6 artikel 060917 29

Stien derop går op og ned, over mudderet områder og de værste steder krydses de små vandløb via små trædesten.

Storbritannien del 6 artikel 060917 30

Vi drejede fra i Sligachan og fortsatte ud mod Drynoch. Her fortsatte vi videre ud mod Glenbrittle og på den måde kom vi om på den anden side af de sorte Cuillins (som er egentlige bjerge og ikke 'bare' røde runde toppe) og her fandt vi Fairy Pools.

Ved Fairy Pools er parkeringen som mange andre steder her på øen nærmest kaotisk. Der er et par mindre p-pladser, men slet ikke nok til at dække behovet, så der parkeres også i vejsiden af den i forvejen smalle vej.

Fra p-området er der ca. 1,2 km af en fin bred sti ud til de første bassiner, men hvis man vil det hele, må man bevæge sig længere op af floden. Og det er klart turen værd.

Storbritannien del 6 artikel 060917 31

Storbritannien del 6 artikel 060917 32

Her ret hurtigt efter at være kommet op til området, mødte vi et vandfald og noget der ligner to separate pools. Men i virkeligheden er de søer forbundet under 'broen' og det er meget brugt at bade her (vandet er isnende koldt!) og så dykke under buen.

Storbritannien del 6 artikel 060917 33

Storbritannien del 6 artikel 060917 34

Storbritannien del 6 artikel 060917 35

Storbritannien del 6 artikel 060917 36

Storbritannien del 6 artikel 060917 37

Det ene vandfald var næsten et springvand og er en helt håndgribelig 'beskrivelse' af, hvordan de mange fordybninger i klippen er fremkommet. Vandet slider sig simpelthen over tid ned i klippen. I nogle af fordybningerne har der ligget en sten, som er blevet hvirvlet rundt og rundt og har på den måde slebet sig ned og gjort fordybningen større.

Storbritannien del 6 artikel 060917 38

Storbritannien del 6 artikel 060917 39

Fairy Pools hedder i øvrigt sådan, fordi legenden siger at feerne badede i søerne. Og hvis man tager en badetur i søerne, så skal man passe godt på dem!

Storbritannien del 6 artikel 060917 40

Storbritannien del 6 artikel 060917 41

Storbritannien del 6 artikel 060917 42

Efter at have set på Fairy Pools, så fortsatte vi ud mod Tallisker og Tallisker Destilleri. her havde en svensk Corvette klub besluttet at holde træf... Sådan et lille udpluk af de mange Corvetter giver nu et fint billede...

Storbritannien del 6 artikel 060917 43

Storbritannien del 6 artikel 060917 44

Storbritannien del 6 artikel 060917 45

Storbritannien del 6 artikel 060917 46

Storbritannien del 6 artikel 060917 47

The Old Man of Storr

Vores vej rundt på Skye gik også forbi The Old Man of Storr, som er en 55 meter høj basaltstøtte. Vi stoppede lidt før vi kom helt hen til den for at nyde udsigten til den på afstand. På billedet herunder er det den lille spids ved siden af den store knold...

Storbritannien del 6 artikel 060917 48

Her er ingen egentlig parkeringsplads, så der parkeres i begge sider af vejen. Derefter snøres vandreskoene, for der er langt op. Eller langt og langt - ca. 1 km med en stigning på ca. 250 meter. Så selvom 1 kilometer ikke er langt, så er det en pænt hård tur at komme derop. Til gengæld fejlede udsigten ud over Sound of Raasay og øerne Raasay og Rona ikke noget!

Storbritannien del 6 artikel 060917 49

Storbritannien del 6 artikel 060917 50

Vi nærmer os nu The Old Man himself, selvom han nu flader meget godt ind set herfra. På billedet herunder er den helt til højre...

Storbritannien del 6 artikel 060917 51

På billedet her under var vi heldige, at en fin kombination af sol og skyer pludselig gjorde at solen kun faldt på The Old Man of Storr og ikke på klippen bag ved. Hvis man ser godt efter er der mennesker helt oppe ved foden af støtten...

Storbritannien del 6 artikel 060917 52

Klit Rock

Vi fortsatte videre fra The Old Man of Storr og ud til Kilt Rock. Også her er der bare en alt for lille p-plads til alle sommerens turister, men efter at have fundet et sted at holde gik vi ud for at se Kilt Rock. Kilt Rock har fået sit navn, fordi det ser ud som om klippen bærer kilt. Det er dog lodrette basaltsøjler, hvor vandrette lag af dolerit danner ’mønsteret’ på kilten.

Storbritannien del 6 artikel 060917 53

Storbritannien del 6 artikel 060917 54

Ved udkigsstedet er der lavet en platform, så det er muligt at se både den berømte klippe og Mealt Vandfaldet tæt ved. Vandfaldet har et 60 meter højt frit fald. På en vindfuld dag blæses vandet væk inden det når vandet under…

Storbritannien del 6 artikel 060917 55

Storbritannien del 6 artikel 060917 56

Storbritannien del 6 artikel 060917 57

Storbritannien del 6 artikel 060917 58

Storbritannien del 6 artikel 060917 59

Her er endnu et par gode eksempler på, at geocaching er en god vejviser, når det handler om smukke steder. Helt ude ved kanten (naturligvis efter en god gåtur) fandt vi en cache og denne skønne udsigt. De høje klippe-spidser i vandet hedder Stacan Gobhlach og foran dem ses et større - gammelt - klippeskred.

Storbritannien del 6 artikel 060917 60

Storbritannien del 6 artikel 060917 61

Storbritannien del 6 artikel 060917 62

Langt ude - og uden huse i nærheden - stod der en telefonboks. Det gjorde der flere steder og de fleste virkede. Men det var der en god grund til: der er langt fra mobildækning alle steder...

Storbritannien del 6 artikel 060917 63

The Skye Museum of Island Life

Efter at have nået den nordligste spids fortsatte vi ned sydpå langs den anden side af Trotternish- halvøen. Efter kort tid stødte vi på en samling stenhuse med stråtag. Det var The Skye Museum of Island Life.

Storbritannien del 6 artikel 060917 64

Museet åbnede i 1965 og formålet er at sikre en række stråtækte hytter, som var meget almindelige i slutningen af den 19. århundrede. Øens husmænd opførte de varme, robuste hytter, der passede perfekt til det barske klima.

Storbritannien del 6 artikel 060917 65

Storbritannien del 6 artikel 060917 66

Inde i de små hytter bliver de forskellige erhvervs redskaber og traditioner vist dels med de forskellige redskaber og dels ved hjælp af udklip fra aviser, plancher osv. Nogle af husene indeholdt rigtig meget tekst, mens andre var lettere for os at gå til.

Storbritannien del 6 artikel 060917 67

Storbritannien del 6 artikel 060917 68

Men der var mulighed for at bruge rigtig lang tid med at fordybe sig i de enkelte huse.

Storbritannien del 6 artikel 060917 69

Storbritannien del 6 artikel 060917 70

Eilean Donan castle

På vejen mellem vores campingplads og Skye kom vi hver gang forbi Eilean Donan Castle. Og naturligvis måtte vi lige ind og kigge den ene dag. Vi valgte at køre af en smal vej op i bjergene hen til slottet, for vi havde på fornemmelsen at det ville give et fint kig ud over landskabet.

Storbritannien del 6 artikel 060917 71

Storbritannien del 6 artikel 060917 72

Og det holdt helt stik. Så smukt et kig ned på Eilean Conan Castle havde vi dog ikke helt regnet med at få, så det var bare et pluspoint på kontoen :)

Storbritannien del 6 artikel 060917 73

Eilean Donan Castle ligger på en lille ø lige hvor 3 store 'lochs' mødes. Allerede i det 6. århundrede var øen beboet, men den første befæstede bygning blev opført i midten af det 13. århundrede, som en sikkerhed for Kintail-området.

Storbritannien del 6 artikel 060917 74

Storbritannien del 6 artikel 060917 75

Siden har slottet været genopført eller ombygget mindst 4 gange. I 1719 bombarderede regeringsfregatter slottet i ruiner, efter at det var blevet besat af spanske soldater, der støttede jacobitterne. jacobitterne ville have genindsat den afsatte Jacob II af England/Jakob VII af Skotland som konge.

Slottet lå nu hen som ruin i næsten 200 år før John MacRae-Gilstrap købte øen i 1911. Han brugte derefter de næste 21 år på at genopføre/restaurere slottet, så det kom til at stå som i dag.

Det er et studie i knopskydninger og i praktiske løsninger, når der blev stødt på en klippe - så byggede man da bare uden om...

Storbritannien del 6 artikel 060917 76

Storbritannien del 6 artikel 060917 77

Desværre måtte man slet ikke fotografere inde - rigtig ærgerligt, for der er ellers mulighed for at se stuer og soveværelser og et køkken, hvor der er forberedt en stor middag. Al maden er lavet, så det ser ret naturligt ud.

Samtidig stod der et hav af private - nye - familiebilleder rundt om blandt de gamle ting - virkelig mærkeligt. Som om de stadig boede på slottet.

Storbritannien del 6 artikel 060917 78

Storbritannien del 6 artikel 060917 79

Storbritannien del 6 artikel 060917 80

Rundt om fra vinduer og åbninger har der været et fint kig ud over vandet, så man har haft et godt overblik over om fjenden var på vej.

Storbritannien del 6 artikel 060917 81

Storbritannien del 6 artikel 060917 82

I dag biver stedet brugt mere fredeligt - det er et meget populært bryllups-fotograferings-sted....

Storbritannien del 6 artikel 060917 83

Samtidig kan mange film-fans måske genkende det - det er nemlig også blevet brugt i mange film - f.eks. i Highlander fra 1986 og i James Bond - The World is not Enough fra 1999. I den sidste blev slottet brugt som hovedkvarter for den skotske MI6 og James Bond fik bl.a. fremvist en sækkepibe, der samtidig var et maskingevær...

Storbritannien del 6 artikel 060917 84

Her til sidst et billede af en typisk engelsk vej. Smal vej med plads til en bil og så en række vigepladser. Her er de markeret med hvise skilte, nogle steder var de bare markeret med pæle. Et stykke foran bilen kan man lige ane næste vigeplads.

Storbritannien del 6 artikel 060917 85

De engelske bilister var meget opmærksomme og vi tror kun at vi oplevede at nogen skulle bakke en gang. Det var da en stor tysk autocamper ikke trak langt nok ind og samtidig mødte 4-5 biler på det samme sted.

Ellers gled det fint - omend det selvfølgelig tager lidt længere tid, når der hele tiden skal enten holdes ind til siden eller køres langsommere forbi...

Storbritannien del 6 artikel 060917 86

Læs også:

Storbritannien 2017 del 1– Canterbury

Storbritannien 2017 del 2– Newport-Wales

Storbritannien 2017 del 3– Det nordlige Wales

Storbritannien 2017 del 4– Loch Lomond

Storbritannien 2017 del 5– Oban

Storbritannien 2017 del 6– Skye

Storbritannien 2017 del 7 – Edingburgh

 

 

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information