aoc logo 246

 

 

Efter de mange korte indtryk fra turistbussen på vores første dag, glædede vi os til at opleve Berlin i vores eget tempo. Denne gang lod vi bilen stå ”hjemme” og tog bussen ind til centrum af Berlin.

Noget vi særligt havde set frem til på denne tur, var endelig at have rigeligt med tid. Vi havde seks hele dage i Berlin. Det skulle vise sig vi fuldstændigt havde undervurderet størrelsen af denne by. Berlin er ganske enkelt enorm – kæmpe – monster mega stor. Vi blev overrasket over hvor lang tid vi skulle bruge på transport bare mellem de forskellige ting. Afstandene i byen er betydeligt større end hvad man umiddelbart tror. Man kan nemt få 14 dage til at gå i denne by og alligevel undgå at se det samme. Efter 30 minutters tid i bussen, var vi fremme ved Berlin ZOO Garden Bahnhof.- bussens endestation.


På vej mod ZOO Garden Bahnhof i bus.

Den videre vej mod centrum foregik af underjordisk vej. Vi hoppede på U-bahn linje U2 mod Pankow. Den skulle bringe os til U-bahn station Mohrenstrasse.


U-Bahn linje U2 der skal bringe os videre mod centrum.

Mohrenstrasse som udgangspunkt for vores sightseeing rundt i Berlin, var selvfølgelig ikke helt tilfældigt valgt. Vi havde forsøgt at lægge en plan for, hvad vi skulle opleve, i hvilken rækkefølge og hvordan vi kom der hen. Ikke lagt fra Mohrenstrasse ligger nemlig den meget omtalte Führerbunker for Adolf Hitler og hans stab under 2. verdenskrig. Der har verseret mange rygter den seneste tid om, at førerbunkeren er blevet genåbnet for turister osv. osv. Lad mig hermed mane disse rygter i jorden. Sandheden om førerbunkeren er følgende.

Førerbunkeren er aldrig formelt revet ned – eller gravet op. Men der er absolut ingen muligheder for at få adgang til den. For det første siges det, at det meste af loftskonstruktionen er brast sammen, for det andet står meget af bunkeren undervand og for det tredje er bunkeren fyldt op med sand, efter etableringen af den parkeringsplads der i dag er anlagt lige over førerbunkeren. Det som mange fejlagtigt tror, at der i 2006 er etableret adgang til førerbunkeren for turister, består ganske enkelt i, at man nu har placeret et lille skilt ved førerbunkerens placering, hvor hele historien om bunkeren fra den blev bygget i oktober 1944 til i dag kan læses. Indtil dette skilt blev sat op, har bunkerens placering været totalt hemmeligholdt af den tyske regering. Dette var af frygt for, at stedet ville blive opsøgt som ”hjemsted” for nutidens nynazister. Men i 2006 tog regeringen beslutning om, at opgive hemmelighedskræmmeriet og markere bunkerens placering. Men der er altså ingen muligheder for at opnå adgang til den.


Det er under denne parkeringsplads, førerbunkeren er placeret.

Blot 300m fra Førerbunkerens placering, finder man Holocaust Memorial, som blev indviet 12. maj 2005. Mindesmærket er rejst for de mange millioner jøder, der blev dræbt under Holocaust. 2711 mørkegrå betonsøjler i forskellige længer, placeret i forskellige højder udgør en labyrint hvor man hurtigt kan miste orienteringen. Umiddelbart kan det virke lidt dobbeltmoralsk, at tyskerne selv opretter et mindesmærke for noget de selv har været med til. Spekulationerne går på, om etableringen af mindesmærket er et forsøg på, at rense samvittigheden. Faktisk har man interviewet en række nulevende jøder efter åbningen af mindesmærket og reaktionen har været den ingen betydning har for dem.


Holocaust Memorial. I midten er søjlerne op til 4m høje.

Fortsætter man videre mod nordvest, kommer man til Pariserplatz. En stor åben plads på østsiden af Berlins varetegn – Brandenburger Tor – udført i Græsk stil som Akropolis. Berlinmuren passerede på den vestlige side af byporten og blev symbolet på den delte by. På toppen af Brandenburger Tor troner Quadrigaen - et firspandet, ført af en kvinde. Men den har ikke altid været placeret hvor den er. Da verdenskrigeren Napoleon indtog Berlin i 1806, lod han Quadrigaen blive transporteret til Paris som triumf på sejren over Tyskland. Men 8 år senere, da Napoleon tabte et stort slag ved Leipzig, blev Quadrigaen atter hentet hjem til Berlin og Brandenburger Tor. Quadrigaen er placeret med fronten mod Østberlin. Historien fortæller ikke hvad baggrunden for den valgte retning er, men i vestlige kredse sagde man, at retningen er bestemt udfra, at Quadrigaen jo symboliserer fred, og derfor er Quadrigaen ”på vej” med fred fra det fredelige Vestberlin til det Russisk besatte  - og knapt så fredelige - Østberlin.

I dag husker vi Brandenburger Tor som symbol på Berlins genforeningsfest i 1989. Tv-billederne med de festglade øst og vestberlinere, der nu for første gang i 60 år igen kunne mødes som Berlinere, ligger frisk i hukommelsen hos 30+ generationen.


Brandenburger Tor og Pariserplatz.

Pladsen er i dag fyldt med turister, gøglere, levende statuer, tiggere og gademusikanter.


Pia smed en mønt i skålen, og statuen hilste pænt.

Et andet sted på Pariserplatz kan man få udstedt visum og stemplet sit pas.


Det foregår i dag lidt mere uformelt.

Så har vi fået formalierne på plads, så vi lovligt kan opholde os på begge sider af muren.


Idag klares visum og diverse tilladelser med 2 euro, sådan har det ikke altid være.

Et andet sted på den store Pariserplatz optræder et par gadeartister med moderne Streetdance. Det var de ikke så ringe til endda .

Hva’så Helena, skal du og jeg lige træne os op til den vandrette håndstand på lygtepælen? Hvis jeg overhovedet kunne komme op i den position, tror jeg sgu lygtepælen ville bukke sammen *G*.

Artisten holdte denne position i 5 sekunder.

Brandenburger Tor monumentet er kæmpe stor. Men går man tæt på, rummer monumentet rigtig mange detaljer og flotte udsmykninger med både historisk og ikke mindst se-værdig betydning.


Et af udsmykningerne på Brandenburger Tor.

Efter at have tilbragt en god times tid på Pariserplatz, gik vi igennem Brandenburger Tor og bevægede os mod Rigsdagen, som i dag er placeret i det tidligere Vestberlin. Undervejs gjorde vi stop ved en stående sandwich bod, for at få lidt frokost.

Den nuværende rigsdagsbygning blev taget i anvendelse efter jerntæppets fald. Helt nøjagtig holdte det genforenede Tyskland deres første møde i bygningen d. 4. oktober 1990. I årene 1994 til 1999 gennemgik bygningen en omfattende renovering. En renovering hvor Danmark fik en finger med i spillet. Det er nemlig den kendte billedkunstner Per Arnoldi, der fik æren af, at levere farvesammensætningen i bl.a. parlamentssalen.


Rigsdagsbygningen.

Rigsdagsbygningen var den sidste seværdighed vi skulle besøge, i det område vi befandt os i. Derfor steg vi på en rutebus, for at komme til den nye Berlin Hauptbahnhof.

Berlin Hauptbahnhof er Berlins største, nyeste og mest trafikerede bahnhof. Den betjener dagligt 350.000 passagerer og 1100 togafgange. Banegården blev indviet under tragiske omstændigheder d. 26. maj 2006. På selve åbningsdagen gik en Hiv-smittet psykopat til angreb på tilfældige besøgende og gæster som var kommet for at overvære åbningscermonien.


Den nye hovedbanegård i Berlin.

Når man benytter banegården for første gang, er det slet ikke til at finde hoved og hale i bygningen. Der kører tog over dig og der kører tog under dig. Midt imellem de to perron niveauer har man placeret butikker og restauranter. Det giver et meget forvirret billede. Vi havde rigtig svært ved, at finde den S-Bahn perron der skulle bringe os videre til Alexanderplatz i det tidligere Østberlin. Skiltningen og informationen var virkelig dårlig. Vi anede ikke om vi skulle op, ned frem eller tilbage. Det viste sig så, vores S-Bahn gik fra en af de øverste perroner. 


S-Bahn.

Efter tre stop nåede vi frem til Berlins Alexanderplatz, en af de to store pladser i Berlin.. Den anden hedder Potsdamerplatz og ligger i det tidligere Vestberlin. Alexanderplatz er domineret af endnu et af byens varetegn, nemlig det 365m høje TV-tårn – eller Fernsehtürn som tyskerne selv kalder den. Formålet med det 365m høje TV-tårn var ikke alene, at have muligheden for, at placere Tv-antenner oppe i højden. Det egentlige formål skal findes i politik. DDR-styret rejste det mægtige TV-tårn, som en magtdemonstration mod den vestlige verden, for at vise deres styrke og overlegenhed. Det er derfor ingen tilfældighed, at TV-tårnet kan ses fra alle egne af Berlin – også fra det fjerneste Vestberlin.


Fernsehnturn på Alexanderplatz.

Udover TV-tårnet, som fylder det meste af Alexanderplatz, finder man også det berømte verdensur. Her er det muligt, at aflæse klokken på et hvert sted på kloden. Uret benyttes oftest også som møde sted for grupper.


Verdensuret på Alexanderplatz.

Efter en lang dag hvor vi har vandret rundt i Berlins gader, er fødderne ved at være godt trætte. I det hele taget har vi godt kunne mærke, vi på denne tur rundt i byen har bevæget os liiidt mere end vi gør til hverdag. Det har vi selvfølgelig kun godt af, men nøj hvor gør det ondt. Det bliver godt at komme hjem til campingvognen og slappe af med fødderne oppe.

Vi vender tilbage til Alexanderplatz og TV-tårnet i et senere afsnit. Nu vil vi holde en pause fra Berlins mange indtryk og attraktioner, og lade fødderne få en hviledag. I morgen skal vi først opleve den barske virkelighed i en nazistisk KZ-lejr, for bagefter at opleve noget skuespil og fiction i filmbyen Babelsberg.

Pia og Peter.

Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6

Send til Facebook

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information