aoc logo 246

 

Gasbageovnen i vores campingvogn bruger vi rigtig meget især om morgenen til at lune vores morgenboller. Det var ingen undtagelse denne morgen, hvor to meget emotionelle forskellige oplevelser venter os.  

I byen Oranienburg - 40km nord for Berlin - finder man en af nazisternes KZ-lejre. Den er i dag et museum med offentlig adgang, så man kan få et indblik i nazisternes grusomheder, da de havde magten i Europa.

Allerede ved teksten på indgangsporten, er du ikke i tvivl om, hvor du er henne, eller hvad der er foregået på dette sted. "Arbeit Macht Frei" er et alvorligt bandeord i det Tyske sprog. På Youtube kan man finde et videoklip, hvor en ung TV-værtinde kom til at sige sætningen i sin iver og begrejstning. Hun måtte først og fremmest stå frem og undskylde overfor de Tyske TV-seere, for efterfølgende at modtage en fyreseddel for forseelsen. Så det er ikke en sætning man skal bruge ej heller for sjov i Tyskland.


Indgangsporten til lejren.

KZ-Lejren vi besøger hedder " Sachsenhausen" og er den første af sin slags efter Heinrich Himmmler blev chef for det tyske politi i juli 1936.


Oversat: "Vagterne skyder først, og spørger bagefter".

I perioden 1936 - 1945 blev over 200.000 mennesker holdt til fange i denne lejr. I 1945 over tog Sovjetunionen lejren og benyttede den primært til tyske krigsfanger under 2. verdenskrig.


Pigtråd alle vegne.

Vil ikke skrive så meget mere om stedet, men blot lade billederne tale for sig selv......


Vel og mærke strømførende pigtråd. Vildt.


Fængselsbygning med eneceller.

Det var lidt svært for os at forstå, man i en KZ-lejr ovenikøbet havde et fængsel. Jeg mener, man skulle tro at selve KZ-lejren var et fængsel i sig selv. Men det havde man altså i denne lejr.


Toiletfaciliteterne


Sovesalen.



Baderummet.


Fængselscelle. Bemærk nekrologen over en tidl. beboer.


(Her testede fangerne støvler til militæret)


Vagttårn.

Mange tanker går igennem en når man bevæger sig rundt på området og forestiller sig livet indenfor for murene. Historikere der forsker i nazismen arbejder på højtryk i disse tider, da vi er gået ind i en periode hvor de sidste overlevende vidner fra KZ-lejrene er ved at gå bort. Den historie der i dag er kendt om KZ-lejrene, er i stor grad baseret på vidneudsagn fra personer der har boet i en eller flere lejre. Vi trækker stille og roligt mod udgangen igen, og forsøger at synke de mange ubehagelige indtryk for stedet.


Hovedbygningen og indgangspartiet.

Det næste der venter os på dagens program er knapt så alvorligt og knapt så virkeligt. Vi skal besøge Filmbyen Babelsberg i Potsdam. Vi bliver pænt budt velkommen af Baron von Münchhausen, der sædvanen tro flyver rundt på sin kanonkugle.


Baron von Münchhausen på sin kanonkugle.

Filmbyen rummer en lang historie siden etableringen i 1912, hvor de første filmoptagelser fandt sted. I dag er Babelsberg blandt verdens ældste filmbyer og det er stadig her Tysklands største filmstudier findes. Det er kun en lille del af hele Medienpark Babelsberg's 420.000 m2 store område, der blev åbnet for offentligheden efter murens fald. Området tilhørte DDR og var derfor et lukket land for offentligheden. Filmpark Babelsberg er en benævnelse for den del af området, som i dag er omdannet til en turistattraktion. Derudover består området af en stor film og teaterskole, et radiomuseum, et arkiv med alle tyske radio- og tv-udsendelser, radiostationen Rundfunk Berlin Brandenburg og de gamle UFA film- og Tv studier. I DDR tiden var filmbyen også hjemsted for det tyske statsejede filmselskab Deutche Film AG (DEFA).


Kulisseby i Western stil.

I filmparken kan man opleve stuntshows i et kunstigt skabt kraterlandskab, med professionelle stuntmen der hopper ud fra ti meters højde, flyver på motorcykler gennem luften eller går gennem ild. Man kan også komme med ned i en russisk ubåd eller overvære en Live TV-produktion og sidst men ikke mindst genopleve kulisserne til Wolfgang Petersens storfilm "Das Boot".

Vi ankom til filmbyen en sen eftermiddag og det var desværre ikke den bedste timing i forhold til, at opleve ovenstående aktiviteter. De forskellige shows og aktiviteter er indrettet i forlængelse af hinanden, så man har mulighed for at prøve og opleve det hele. Det kræver blot man ankommer kl. 11:00 hvor det første show kører. Vi nåede dog at komme med til dagens Live-TV demonstration og optagelse.


Kendt tysk talkshow vært byder velkommen. (husker ikke navnet).

Demonstrationen er den ægte vare. Dvs. kulisser, kameraer, teknik, producere, værter er alle fra enten ARD eller RBB, som til daglig laver professionel TV-produktion. Der blev vist hvordan en Live nyhedsudsendelse blev lavet, et talk-show, samt optagelse af en barscene, der blev klippet ind i en scene fra Gute Zeiten Schlecte Zeiten.


Demonstration af tekniken bag en nyhedsudsendelse.

Her ser vi en fra publikum, der er gæsten i talkshow programmet.


Optagelse til talkshow.

Der var gode muligheder for at studere det professionelle udstyr på nærmeste hold.


Bjarne kan vist godt pakke sit Canon HD kamera væk.

Har man RTL på sit TV derhjemme, er man ikke i tvivl om, at Gute Zeiten Schlecte Zeiten er et af tysklands største TV-serier. Et af dem hvor man for længst har opgivet af tælle afsnittene. Man kan komme en tur ind og se kulissebyen til TV-serien, og sågar opleve optagelser til scenerne. Der bliver filmet så godt som dagligt til den populære TV-serie. Personale og skiltning gør rigtig meget ud af, man intet må røre, spise, drikke eller sige noget som helst under optagelserne eller rundvisningen. Som de siger, tv-seere er kvikke og opmærksomme folk - derfor vil produktionen ikke kunne blive taget i, at der pludselig er smidt et stykke slikpapir, som ikke var med i foregående scene osv. Det var heller ikke tilladt at tage nogle former for foto eller video på rundvisningen.

Selvom King Kong virker lidt utilfreds over vi forlader Filmbyen, så gør vi det nu alligevel. Det har atter været en lang dag med to meget forskellige oplevelser vi næppe vil glemme lige med det samme. Især hvis man har børn med på turen til Berlin, kan vi varmt anbefale at bruge en dag på Filmbyen i Potsdam.


Sur King-Kong.

I morgen fortsætter vi hvor vi slap i går, nemlig med at lege turister i Berlin.

Pia og Peter.

Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4 - 5 - 6

Send til Facebook.

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information