aoc logo 246

 

Vand ronni artikel 210515 01

Ja der er selvfølgelig tale om dit vand i campingvognen :-). Egentlig så opstod "problemet" en nat hvor, vi vågnede pga. vores ALDE fyr klukker. Normalt så hører man jo kun at fyret starter og stopper (klik lyde typisk), men det sjove med vores mystiske kluk-kluk lyde er at de kom efter at fyret var stoppet… Mystisk tænkte vi begge!

Vi har faktisk også undret os over at når vi åbner for en vandhane, enten på koldt eller varmt vand – så går der lidt tid inden der kommer vand + at det varme vand er koldt i starten når man åbner.

Selvfølgelig så troede vi begge at det sikkert bare var luft der var i slangerne eller fyret eller noget i den stil. Så vi lukkede alt vand ud af tankene, slanger osv – og påfyldte det hele igen. Vores mystiske kluk-kluk lyde var der stadigvæk – meget mystisk!

Vi starter så med at tjekke alle slanger for utætheder eller et spændebånd som ikke er stramt nok – stadig ingen held. Til sidst så kigger jeg ned i vores ferskvands tank (Ingen kommentar om at den er beskidt! :-) ), og kan se vores pumpe – at der faktisk for enden af pumpen sidder et blåt mellemstykke. Dette mellemstykke viser sig at være en tilbageløbsventil. 

For at forklare det nærmere så har jeg lavet denne lille tegning:

Det viser simpelthen hvordan koldt og varmt vand er opsat i en campingvogn. Der sidder en vandtank med en pumpe i, som pumper koldt vand op i vandhanen, eller fylder koldt vand ind i fyret. 

Vand ronni artikel 210515 02Tegning over vandsystemet i vores campingvogn.

Fyret opvarmer så vandet og når pumpen fylder nyt kold vand i fyret, så vil fyrets varme vand blive skubbet op i vandhanen – egentlig meget enkelt. Nu er min tegning godt nok fra et ALDE fyr, men har man en alm. vandvarmer (som f.eks Trumas) så er det nøjagtig samme setup.

Som nævnt før, så er mit problem netop den tilbageløbsventil som sidder inde i vandtanken, efter pumpen. Så når man åbner for vandet, så skal ventilen åbne for at der kan komme vand ud af pumpen, men dog så skal den stoppe for at vandet ikke løber tilbage fra slangerne.

Og det var netop det der var vores problem!! Når ALDE fyret var fyldt op med vand, så tillod ventilen desværre at det varme vand løb ligeså stille tilbage i vandtanken – og dermed var fyret aldrig 100% fyldt med vand – og netop derfor klukkede det.
Som I nok kan forestille jer, så var det også derfor at der gik noget tid før at der kom vand ud af selve vandhanen, simpelthen fordi slangerne lige skulle fyldes igen.

Det kan godt lyde rimelig basalt – men faktisk så er det langt fra sundt og drikke vand som har været varmet op (husk på at det jo ikke er kogt!), plus at man kan brænde en vandvarmer af hvis den løber tør for vand! Så tjek din tilbageløbsventil – den er faktisk rimelig vigtig for din vand installation!

Det er også vigtigt at nævne at ventilen ikke behøver at sidde i vandtanken, den kan sidde mange steder – så følg slangen ud fra tanken hvis du ikke kan se den ved pumpen.

Jeg valgte selvfølgelig at skifte vores. Den kan købes i alle campingforhandlernes butikker. Jeg fandt min på nettet til 89kr.

En hurtig beskrivelse af hvordan den skiftes:

Afmontere vandslangen fra vandtanken.

Vand ronni artikel 210515 03Vandslangen som går til vandtanken afmonteres.
Skrue herefter pumpens topskrue af – for herefter at trække pumpen ud.

Vand ronni artikel 210515 04Topskruen løsnes og pumpen kan trækkes op.
Det er den lyseblå dims der skal skiftes. Desværre så knækkede pumpen da jeg tog den ud (den er 10 år gammel) så jeg måtte ud og have en helt ny pumpe i stedet.

Vand ronni artikel 210515 05Den lyseblå dims er tilbageløbsventilen og skal skiftes.

Den pumpe som jeg så fandt (Reich Twin) den er faktisk født med en tilbageløbsventil – så den blev blot monteret i stedet for. Derforuden blev vandtanken så renset med noget aquacleaner.

Vand ronni artikel 210515 06Den nye pumpe med indbygget tilbageløbsventil og en ren vandtank.
Så ren tank, ny pumpe, og ingen tilbageløb – så er vi vist ferieklar :-)

Spørg endelig hvis du har spørgsmål :)

 

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information