aoc logo 246

 

Svaneke er en smuk og idyllisk by med fint bevarede bindingsværkshuse- og gårde, der spreder sig op af klipperne fra havnen. Og i gåafstand fra byen ligger Hullehavn Camping, der har en fantastisk beliggenhed og en utrolig smuk udsigt ud over vandet.

Svanekes gader snor sig op og ned mellem gamle stengærder. Under de røde tegltage er murene kalkede, med rigtig kalk selvfølgelig – ofte i en varm gul farve. Svaneke byder også på smukke klippehaver med bl.a. morbær- og figentræer. Svaneke er desuden én af Bornholms smukkeste og bedst bevarede gamle byer på den nordøstlige del af øen, og værner om det oprindelige miljø.

Og så er er et fantastisk lys i Svaneke. Både byen og havnen åbner sig mod øst, og derfor er morgenen og formiddagen Svanekes allersmukkeste tid. Her står solen lavt over havet og samtidig sender den sine stråler ind mod byens mangefarvede facader og grønne haver.

Torvet i Svaneke er byens hyggelige samlingspunkt med bl.a. supermarked og bodega. Det er også på torvet, du fx finder bolsjefabrikken, hvor der er fri adgang til at følge produktionen af de velsmagende bolsjer, der foregår efter gamle håndværksmæssige metoder. Men der er mange flere både kulinariske og spændende oplevelser i Svaneke. Bare se videoen herunder.

Hullehavn Camping

Hullehavn Camping er en skøn campingplads beliggende tæt på Svaneke. Campingpladsen er placeret helt ud til Østersøen og har nok en af de smukkeste beliggenheder i Danmark.

Fra næsten alle pladser kan man se vandet og klipperne, og da Hullehavn Camping ligger på en fredet grund, er det naturen, der bestemmer indretningen. Derfor er der både åbne områder samt områder med træer, der kan give lidt skygge for solen.

Se med i denne video, hvor du bl.a. kan se hvor en dejlig og smukt beliggende campingplads som Hullehavn Camping er:

 

Følg os her...

Følg os på Facebook, Instagram og Youtube - så går du ikke glib af nogle opdateringer herfra :)

1282659883_facebook  1282659856_youtube  Følg os på Instagram

 

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Alt Om Campings Nyhedsbrev

* indicates required

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information