caravelair presse 020918 01

Ofte løber prisen på en ny campingvogn op i flere hundrede tusinde kroner – især hvis det skal være en ”normal” campingvogn og ikke en miniature en af slagsen. Men sådan behøver det slet ikke at være.

Her til sæson 2019 har Caravelair introduceret en helt ny serie campingvogne målrettet til dig der ikke vil betale så mange penge for en campingvogn. Faktisk starter priserne på kr. 104.900,- for en rejseklar campingvogn, med op til fire sovepladser. 

Campingvognen, der for resten hedder det fine navn Alba 390, har alt en campingvogn skal have.

caravelair presse 020918 02

Den har både en fast seng så man ikke behøver at rede dobbeltsengen op hver dag, og en siddegruppe der kan redes op til to ekstra sovepladser. Den har endda varme, hvis man skulle være af den kuldeskær slags, eller gerne vil campere i ydersæsonen. Og selvfølgelig har den både toilet og et velfungerende køkken med køleskab og gasblus.

Ud over alt dette, har den den store fordel at den ikke er særlig tung. Så selv om man har en lille bil, kan man hægte den på krogen og drage ud i det blå og få en masse gode oplevelser. En anden god ting er, at selv om den ikke er særlig tung, er der rigtig fin frivægt i den, så man behøver ikke at begrænse sig så meget med baggage, eller hvis man skulle ønske at få monteret ekstraudstyr.

Fire forskellige modeller

Nu er den model jeg har beskrevet her, den næstmindste model Alba 390. Men Alba serien har også andre modeller. Der er også en helt lille en. Alba 340 med fast dobbeltseng, køkken og dinette. Denne har dog ikke toilet, men det er jo hellere ikke alle der vil have det.

caravelair presse 020918 03

Og så er der selvfølgelig også noget for børnefamilierne, nemlig to køjevogne. Der er den mindste, Alba 426 Family, til kun ca. kr. 124.000,- og den lidt større køjevogn Alba 496 Family til kun ca. kr. 133.000,-. Begge er med siddegrupper og faste senge til både børn og voksne. Og selvfølgelig kan siddegrupperne redes op til ekstra sengepladser hvis nødvendigt.

caravelair presse 020918 04

Back to basics

Fælles for dem alle er at de er lave i pris og i vægt. Og kvaliteten er god. De er alle lavet af gode materialer og har mange gode detaljer. Det er selvfølgelig ikke luksusmodeller spækket med masser af udstyr, men det behøver man hellere ikke for at få en god campingferie. Der er alt hvad der skal være for en god ferie – plus nogle tekniske detaljer du normalt ikke finder på campingvogne i dette prisleje. Bare sådan noget som, at taget er lavet af kunststof (polyester), skal man normalt op i et helt andet prissegment for at finde.

Den nye Alba serie kan ses hos de danske Caravelair forhandlere, der er fordelt over hele landet.

 

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information