aoc logo 246

 

Idre Fjäll i Sverige

Idre Fjäll er et af de mest populære vintersportsstederi Sverige. Det ligger ca. 950 km. fra København,og byder på stort set alle former for skiløb samt en masse øvrige aktiviteter.

Idre Fjäll er i bogstaveligste forstand en stor 'knold'. Den strækker sig op over trægrænsen, og der er nedfarter på alle sider af fjeldet. Det betyder at man altid kan stå på ski på 'solsiden' af fjeldet, eller være i læ for vinden.

Der er snegaranti fra uge 52 til uge 15, og i denne periode garanteres at der mindst er 10 nedfarter åbne.

Idre Fjäll i SverigeVestbakken på Idre Fjäll

De fleste der besøer Idre Fjäll er børnefamilier, og derfor er der lagt vægt på at tilpasse hele skianlægget så der er taget højde for en families forskellige behov og ønsker til en skiferie. Der er således pister i alle sværhedsgrader - heraf 10 sorte, 5 røde, 10 blå og 16 grønne pister. I alt 28 km. præparerede pister hvor den største faldhøjde er 304 m. og den længste nedfart er på 2.800 m.. Der er 4 stolelifte, 23 slæbelifte og 3 rullebånd.

Idre Fjäll i SverigeIdre Fjäll i Sverige

Mange af nedfarterne ender samme sted, så selv om man kører ned af hver sin rute, så mødes man som regel igen ved foden af fjeldet.

Også Idre Fjäll har gjort meget for børnene. Der er flere områder for børn i anlægget, hvor skiløbet sker på børnenes præmisser. Her er hældningsgraderne ikke så stejle og liftene kører i et mere roligt tempo. Her kan børnene opleve glæden ved skiløb - enten sammen med forældrene, i skiskolen eller sammen med de mange andre børn på bakkerne. Endelig skal det nævnes at der også findes en fjeldbørnehave på Idre Fjäll.

Idre Fjäll i SverigeBørn er mere end velkomne på Idre Fjäll, og der er mange aktiviteter for børn

Idre Fjäll har også et eventyrland - nemlig Askestigen. Aske er et rensdyr, og Askestigen er en rejse på ski eller snowboard gennem Askes verden, hvor man bl.a. møder Askes venner.

Skulle man begynde at finde de sorte løjper for trivielle, har Idre Fjäll sin egen Snowpark, hvor adrenalin-hungrende ski- og snowboardløbere kan afreagere. Her kan man hoppe, køre på rails, lave tricks osv. Der er ruter for øvede såvel som for nybegyndere.

Desuden er der skiskole, skiudlejning, kælkebakker og hele 80 km. langrendsspor på og omkring Idre Fjäll.

Idre Fjäll i SverigeBliver man træt af at stå på ski, kan man f.eks. prøve at køre med snescooter

Hvis man ønsker andre udfordringer eller aktiviteter end skiløb, så er der muligheder nok på Idre Fjäll. Her er bl.a. Bobslæde-ræs, Snescootersafari, Ridning/Kaneture, kørsel med hundespand, Fitness, spillearkade, sauna, badstue, massage, bowling, isfiskeri og meget, meget mere.

Idre Fjäll i SverigeDer er også mulighed for at slappe af i et udendørs 'HotTub'

Idre Fjäll holde sig heller ikke tilbage når det gælder afterski. Der er flere restauranter, caféer og værtshuse. Nogle steder byder på fred og ro, men andre byder på dans og levende musik gennem hele sæsonen.

Idre Fjäll i SverigeDer er afterski for en hver smag og temperament

Der er udmærkede forhold for vintercampister på Idre Fjäll Camping. Campingpladsen ligger direkte ud til pisterne. Der er i alt 130 enheder, hvoraf de 40 er til turister. Enhederne har 10A el-udtag og der er internet på campingpladsen.

Links:
Relevante Link(s) : Idre Fjäll
Gå til del: Tema: Skiferie og camping, Optakt
Tema: Skiferie & Camping, Sälen

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information