Astrofoiltestdel2 artikel 091017 01

Sæsonen er ved at være slut og vi har pillet vores fortelt ned, og skal dermed også have afsluttet vores test af Astro Foil.

Vi har camperet i mange år, og vi har prøvet lidt af hvert. De sidste mange år har vi altid brugt Isafloor og ovenpå dette, en isoleringsmåtte. Den omtalte måtte er ca. 10 mm tyk, og bruges om vinteren, til fx og dække nystøbte ting ned med. Måtten er genial, i det den ikke vejer så meget, isolere godt, og er meget blød og gå på. Men ulempen er at den fylder en del. Astro Foil er væsentlig tyndere, så vi var noget spændte på om vi kunne mærke forskel på ”blødheden” og selvfølgelig også isolering i gulvet på disse 2 produkter. 

Vi lå Astro Foilen ud i det tidlige forår (marts måned), og kunne i løbet af ganske få minutter mærke temperaturen stige. Og dette kan vi allerede nu afsløre har gjort sig gældende igennem hele sæsonen.

En af de ting som vi snakkede om, var om det ikke vil blive ”mast” flad, hvor fx stole og bord står osv., det gør det til en vis grænse, men det retter sig ud igen. Selv om man har sat fx en hel aften, så vil man kunne løfte gulvtæppet, og se at der er et mærke, men efter kort tid, så er det rettet ud igen – genialt.

Astrofoiltestdel2 artikel 091017 02Hvis man kigger i venstre side af billedet, vil man kunne se nogle mærker i Astro Foilen, det er der hvor den har lagt dobbelt, i højre side af billedet, kan man se det stykke hvor vores bord og stole har stået, der er faktisk ikke en eneste mærke!

Men selv om der er lidt mærker i folien, så er den stadig super blød og behagelig og gå på.

På billedet herunder kan man se hele fladen i sin helhed, bemærk hvor glat og fin den ligger, selv efter en hel sæson (marts til oktober). Vi har ikke på nogen måder skånet folien, vi har trukket og skubbet stole osv. På nøjagtig samme måde som vi altid gør (vi har selvfølgelig haft et camping gulvtæppen ovenpå, men alligevel).

Astrofoiltestdel2 artikel 091017 03Folien ligger flot og glat, selv efter en hel sæson.

For os og se, så er dette produkt ikke kun for fastliggere, har man fx børn med som kravler på gulvet, så vil det være en god ting i ydersæsonerne, det fylder som sagt ikke meget, og vejer heller ikke meget. Vores vogn er en 560’er og med et 3m fortelt, ja så er der kun en vægt på lige omkring 4 kg i folien.

Astrofoiltestdel2 artikel 091017 04Så lidt fylder 4 kg Astro Foil rullet godt sammen og lige klar til brug igen.

Vores konklusion på Astro Foilen som underlag, er at den er fuldt ud lige så god – både isolerende og følelsen af blødhed når man går på den, som den isoleringsmåtte vi har brugt tidligere. Samtidig så er Astro Foilen væsentlig billigere.

Men kan Astro Foil bruges andre steder og til andet end gulvunderlag?

Ja bestemt, vi har haft et hold venner til at teste det i en vogn som de bor i, mere eller mindre fast hen over forår, sommer og efteråret. Og det var nogle meget positive tilbagemeldinger som kom der. Både at gulvet var meget blødere og meget mere varmt og gå på. Som det ses, så har de gulvtæppe i vognen, og det kunne man måske frygte kunne give anledning til kondens. Enten mellem folien og trægulvet, eller mellem folien og gulvtæppet. Men det har ikke på noget tidspunkt ér tilfældet.

Astrofoiltestdel2 artikel 091017 05Astro Foil under gulvtæppet, hvilket det også kan bruges til uden problemer.

Hvis man har prøvet og campere om vinteren, så ved de fleste at fx en stor tagluge, kan være meget kold, har man fx en af de store Heki luger, så kan man lynhurtig mærke forskel, hvis man ruller gardinet for. Men her kan man naturligvis også bruge et stykke Astro Foil.

Vi brugte fx også et stykke Astro Foil til at dække en meget lidt gennemtænkt udluftning i forteltet. Så vi må konkludere at alsidigheden, kombineret med lav vægt, og holdbarheden, gør at Astro Foil er genialt til mange ting, og noget som man bør unde sig selv.

Prisen er pr. løbende meter 74,95,- kr. Kan købes hos de fleste campingforhandlere, eller online hos CampingDeals.dk til kr. 64,95

Læs også: Test af Astro Foil - Udlægning og tilpasning

 

 

TAGS:

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information