aoc logo 246

 

Til Øland med autocamper

En af attraktionerne på Øland er de mange møller. Den evige blæst var grundlaget for møllerne, hvoraf den største del er stubmøller. De står på en stub af egetræ, deraf navnet. I midten af 1800-tallet var der ca. 2000. Nu er der ca. 350 tilbage, og de er alle fredede. Det specielle ved møllerne er, at når vingerne skal op mod vinden, er det hele møllen der drejes, modsat hollandske møller, hvor det kun er møllehatten, der drejes.

En anden attraktion var Eketorps Borg med museum og rekonstruerede bygninger fra jernalder og tidlig middelalder. Et helt lille minisamfund med en ca. 5m høj ringmur. Vi var der samtidig med nogle elever, der fik historieundervisning på borgen. I receptionen fik vi en fin folder, der punkt for punkt fortalte borgens historie.

Til Øland med autocamper
Eketorp Borg

Til Øland med autocamper
Rekonstruerede Jernalder-huse inde bag ringmuren

Til Øland med autocamper
Nogle skole elever undervises i jernalderens finere madkunst

Til Øland med autocamper
Her bages der brød

Ved indgangen til Eketorp stod et par sorte grise. På kroppen var der ,med hvidt, skrevet at de ikke måtte fodres. Det var nu ikke disse sorte metalgrise, men de ægte i grisestien inde på borgen, der ikke måtte fodres. Men man jo tage fejl og lufte sin forargelse over, at male på de stakkels grise. Det gjorde den ene af os, og det var ikke Bent :o)

Til Øland med autocamper
Grisene må ikke fodres :o)

Tilbage på campingpladsen sidst på eftermiddagen. En planlagt hårvask blev noget besværlig. Pakkede shampoo og hårtørrer, og op til service bygningen, men at finde el- stik til en hårtørrer blev noget af en opgave. Der var ikke stik i nogle af baderummene. Der var stik i køkkenet, men det er ikke det mest ideelle sted at tørre hår. Tilbage til autocamperen hvor der var et el-stik i baderummet. Der lykkedes processen, men et minus til den ellers udmærkede campingplads.

Vi havde købt hindbærtærte fra Färjestadens Hembakeri med tilbage til pladsen. Den levede op til forventningerne.

Til Øland med autocamper
Eftermiddagskaffe med kage

Sverige har i øvrigt - som Tyskland- en konditoritradition, vi ikke kan hamle op med i Danmark.

Vi nyder at være sammen, men skal også give hinanden "luft", så efter endnu en god middag gik vi hver til sit.

I morgen skal vi til fastlandet. Over den 6 km lange bro til Kalmar Slot

Til Øland med autocamper
Broen til Öland

Links:
Hjemmeside: Eketorp Borg
Gå til del: 1 - 2 - 3 - 4 - 5
Send til Facebook  

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information