Udstillerne tager en række spændende nyheder med til Ferie for Alle 22.-24. februar i MCH Messecenter Herning, heriblandt en verdensnyhed, nye autocampermærker samt en imponerende campingvogn fra Eriba.

 

Ferie for Alle bugner af spændende campingnyheder, når udstillerne medtager et stort udvalg, der blandt andet tæller flere nye autocampermærker og en verdensnyhed.

På Ferie for Alle kan en verdenspremiere fra slovenske Adria opleves; Det er en ny indretning i den populære rejsevognsserie 'Action'. Den nye Action 391 LH er 30 cm længere end salgssuccesen '361 LH' og er blevet udstyret med nyt pladsbesparende varmeanlæg, ekstra skabe til opbevaring, højere lasteevne og stort køleskab med frys.

Modellen henvender sig til parret og har både elevationssenge, gulvvarme, glastag og køleskab med frys, er 3,90 meter lang indvendigt og koster 143.000 kr. Modellen kommer helt eksklusivt til Ferie for Alle og til Danmark og forhandles ikke andre steder i Europa, før sæson 2020 startes op.

- På Ferie for Alle lancerer vi Action 391 LH, som i den grad er overnaturligt rummelig. Den er lille, nem at håndtere og fantastisk at tage med på langtur. Vi har lyttet til folk for at møde den stigende efterspørgsel efter en let og rummelig rejsevogn, siger Per Højgaard fra Adria Danmark, der har bistået fabrikkens designere med ideer til både indretning og design.

Eksklusive autocampere

På campingudstillingen kan besøgende gå på opdagelse blandt Erwin Hymer Groups mange nyheder i hal J3, og Erwin Hymer Group medtager flere brands end nogensinde før. 

ferie for alle presse 120219 01Ferie for Alle slår dørene op 22.-24. februar 2019 i MCH Messecenter Herning. Foto: MCH/Lars Møller

Som noget helt nyt har Erwin Hymer Group sin helt egen hal kun med autocampere. Her udstilles syv forskellige brands, hvoraf to er helt nye på det danske marked. På Ferie for Alle lanceres det tyske luksusbrand Niesmann+Bischoff for første gang i Danmark.

- Salget af autocampere i Danmark er støt stigende, og vi mærker en efterspørgsel på high-class produkter. Derfor er det det rette tidspunkt at lancere Niesmann Bischoff i Danmark, fortæller Morten Sonnich, CCO i Erwin Hymer Group.

Til Ferie for Alle kan modellerne Arto 77 E og Smove 7.4 E, der er luksuslinere fra Niesmann Bischoff opleves. Smove 7.4 E er også er nomineret til Årets Autocamper i Danish Camping Award og er i en klasse for sig med et gennemført sporty design.

På Ferie for Alle kan man også opleve det italienske brand Etrusco med modellerne T7400 med queensize-seng, T5900 med fransk seng og den integrerede model I7400 med enkeltsenge, der også er nomineret som Årets Autocamper ved Danish Camping Award.

Oplev Eriba Touring 820

Med sig tager Erwin Hymer Group også den eksklusive campingvogn fra Eriba, Touring 820, der er udformet i et unikt design og er mere rummelig end nogensinde.

- Vi har samlet alle campingvogne i hal F, hvor vi viser en række nyheder. Helt ekstraordinært kan besøgende opleve Eribas nye 8,5 meter flagskib, Touring 820, siger Morten Sonnich.

Campingudstillingen på Ferie for Alle er Skandinaviens største og fylder hele otte messehaller. Udstillingen byder på samtlige mærker af campingvogne, autocampere og teltvogne på det danske marked samt et kæmpe udvalg af udstyr, fortelte og pladser i både ind- og udland.

Ferie for Alle 2019 foregår i MCH Messecenter Herning fra 22. til 24. februar. Messen byder på mere end 1.000 udstillere og besøges af omkring 60.000 ferieglade mennesker.

 

 

Alt Om Camping er din kilde til seriøse og nyttige campingnyheder. Her er masser af inspiration til din næste campingferie, nyt om campingudstyr og gode råd til gør-det-selv projekter. Her finder du information om campingvogne, telte, teltvogne, fortelte, autocampere og campingudstyr, og det er her, du finder alle vigtige campingnyheder samlet på et og samme sted. 

Alt Om Camping handler om camping for hele familien. Her finder du rejsebeskrivelser fra campingpladser og rejsemål fra Danmark, Tyskland, Holland, Frankrig, Italien og mange andre lande i Europa. Alt Om Camping er en omfattende campingguide med fokus både på børnefamilier og seniorer. Det er her, du finder inspiration til den bedste campingferie for dig og din familie.

Ud over de mange artikler og rejsebeskrivelser, tilbyder Alt Om Camping også gratis Camping-TV på Youtube. De mange videoer og TV-reportager viser dig nyt om campingvogne, autocampere, fortelte, campingudstyr m.m. Du kan også se spændende rejsefilm fra campingpladser i Danmark og Europa, og hente inspiration og gode råd til din næste campingferie.

Alt Om Camping er også Danmarks største fælleskab for campister på Faceook.

Alle artikler, TV-reportager og rejsefilm på Alt Om Camping er lavet af aktive campister med bred erfaring om det at tage på camping. Alt Om Camping er lavet af campister til campister.

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information