aoc logo 246

 

Antialgin 10

Antialgin 10 er et rensemiddel med desinficerende virkning, der bl.a. kan anvendes til rensning af vandtanke. Vi har netop prøvet produktet i vores egen campingvogn, og har anvendt midlet til at rense både vandtank og -slanger.

Antialgin 10 har mange anvendelsesmuligheder. Det renser, desinficerer og fjerne belægninger og bakterier.

Det kan anvendes på træ, fliser, murværk, plastik m.m. og kan bl.a. bruges til desinfektion af rengjorte emner og flader (f.eks. køleskab, skærebræt, maskiner, borde, redskaber m.v.). Det hindrer  dræber sporer og mikroorganismer, og er effektivt overfor et bredt spektrum af bakterier og andre belægninger. Desuden er Antialgin10 biologisk nedbrydeligt.

Vi har ikke kunne teste hvor effektivt produktet er overfor bakterier. Der må vi stole på producentens deklaration. Men vi har som sagt prøvet at rense vandtank og -slanger i vores Adria 743 med produktet, og det klarede Antialgin 10 meget flot. Vandtanken blev fuldstændig ren og helt fri for belægninger.

Vi lavede en 5% Antialgin 10 opløsning. Dvs. vi fortyndede midlet med vand i forholdet 5 dl. til 10 liter vand. For at fylde vandtanken helt op, måtte vi altså bruge 2 liter Antialgin til 40 liter vand.

Antialgin 10

Dernæst åbnede vi for alle vandhaner og lod både vandet løbe indtil vi så at der kom skum ud af vandhanen. Det er vigtigt at der også åbnes for det varme vand. Ellers kommer der ikke rensemiddel i hhv. v.

Når man har set at der kommer skum ud af alle vandhaner, så lukkes for hanerne. Antialgin 10 skal nu have lov at virke i et par dage, inden der skylles efter med vand. 

Antialgin 10

Vi tømte vandsystemet i campingvognen for Antialgin 10 og skyllede efter med ca. 200 liter rent vand. Dvs. vi fyldte vandtanken helt op 4 gange og tømte den igen ved at åbne alle vandhaner i campingvognen. Igen – husk også at skylle  varmtvandsbeholderen og i slangerne til det varme vand igennem.

Som nævnt i indledningen, så var vandtanken helt fri for belægninger efter behandlingen, og Antialgin10 efterlod hverken smag eller lugt. 

Antialgin 10

Den vejl. pris er lidt svær at sige noget om. Vi har nemlig set produktet fra 43,- kr. til 89,- kr. pr. liter. Du kan købe produktet hos de fleste campingforhandlere.

Links:
Relevante Link(s) : DCT

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information