aoc logo 246

 

Er det strøm på batteriet? Hvad ar dæktrykket? Er tagluger og vinduer lukket? Alt dette kan E-trailer give dig svar på. Og endda mens du kører med vognen.

 

E-trailer er en ny produktserie i Danmark, der kan overvåge essentielle funktioner i vognen, og give besked, hvis noget er galt. Indtil nu kan systemet checke om vognen står i vater, om vinduer, dør og tagluger er lukkede, overvåge dæktryk under kørsel, overvåge temperatur, oplyse om batterispænding og oplyse kugletrykket.

Det bedste er, at alt kommunikerer via Bluetooth, så udover strømslutning af styreenheden, monteres alt uden kabler. Du kan derfor selv let montere udstyret uden brug af skruer og kabler.

Som nævnt, er der en styreenhed. Den kommunikerer via Bluetooth med din Smartphone (der findes app både til Android og iPhone), og det er også via din smartphone at du konfigurerer systemet.

Styreenheden E-Connect er ’hjernen’ i systemet. Den skal bare tilsluttes 12V og så er den klar til konfiguration.Styreenheden E-Connect er ’hjernen’ i systemet. Den skal bare tilsluttes 12V og så er den klar til konfiguration.

Let at installere

Styreenheden er let at installere. Den skal blot tilsluttes 12V, og så er den klar til brug. E-trailer anbefaler at styreenheden monteres så højt og så langt fremme i vognen som muligt af hensyn til kommunikation med de eksterne enheder. Men i vores tilfælde ville det være besværligt at finde plads til den, og om muligt endnu mere besværligt at trække 12V til den. Så vi lagde den ned i et magasin tæt med batteriet, og testede om kommunikationen til de eksterne enheder fungerede. Der var fin forbindelse, så vi valgte at installere styreenheden der.

 

Da styreenheden skal tilsluttes 12V, er det en god ide at montere en afbryder også. Der er nemlig ingen afbryder på styreenheden, så hvis man ikke vil have at den skal være tændt hele tiden (og dermed bruge strøm fra batteriet), er en afbryder nødvendig.

Når der er tilslutte strøm, skal styreenheden konfigureres. Det sker via en guide på din smartphone, og det er virkelig let.

De virkede lidt underligt, at man skulle sørge for at campingvognen skulle stå fuldstændig i vater inden at man kunne færdiggøre kalibreringen, men det gav nu hurtigt mening.

Level-kontrol der virker

Med styreenheden følger modulet E-Level. Det er en funktion, der måler om din campingvogn står i vater. Derfor var det vigtigt at vores campingvogn skulle stå præcist i vater, da vi kalibrerede styreenheden.

Det er lidt at tilføje moduler. Der medfølger vejledning (desværre ikke på dansk), der forklarer hele processen. Og det er simplet. Man åbner app ’en på ens smartphone, klikker på ’+’, og så guides man igennem hele processen.

Med hvert modul følger der et kort med en QR-kode. Den scanner man, og så sættes modulet op. Det er let og det virker.Med hvert modul følger der et kort med en QR-kode. Den scanner man, og så sættes modulet op. Det er let og det virker.

Det smarte med E-Level modulet er, at man kan stå ude ved næsehjulet og checke om vognen står lige. Skal vognen rettes op på kiler, kan man også checke hældingen på vognen mens man kører med den. Det er smart og det virker.

Med E-Level modulet kan checke at vognen står i vater på sin SmartphoneMed E-Level modulet kan checke at vognen står i vater på sin Smartphone

Efter at have installeret og konfigureret E-Level modulet, møvede vi lidt rundt med vognen og brugte så E-Level til at stille vognen i vater med. Vi kontrollerede det med vores vaterpas, og vognen stod helt i vater.

Mange nyttige moduler

Som nævnt kan man tilkøbe en række nyttige moduler til systemet. Vi har dem alle, og vi gennem sommeren teste dem og skrive om vores erfaringer.

Via app ‘en SMART-Trailer kan man overvåge campingvognen fra bilen mens man kører. Gult betyder, at der er noget, der ikke er som det skal være.Via app ‘en SMART-Trailer kan man overvåge campingvognen fra bilen mens man kører. Gult betyder, at der er noget, der ikke er som det skal være.

Startpakke med styreenheden E-Connect og E-level har en vejl. udsalgspris på kr. 1.440,-

Det er Intercamp, der importerer E-Trailer systemet, og de kan oplyse om nærmeste forhandler.

 

Annonce

AltOmCamping.dk bruger cookies for at forbedre brugeroplevelsen, huske dine indstillinger, målrette annoncer og lave besøgsstatistik. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du dette. Få flere oplysninger om hvordan vi bruger cookies her Privatlivspolitik.

Jeg accepterer cookies fra denne side

EU Cookie Directive Plugin Information